Derfor sætter vi boligen til salg

Mange følte sig i 2013 sig tvunget til at sælge boligen, mens kun få flyttede af lyst

Vores behov ændrer sig igennem livet, og det er årsagen til de fleste boligsalg, afslører en spørgeundersøgelse. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Vores behov ændrer sig igennem livet, og det er årsagen til de fleste boligsalg, afslører en spørgeundersøgelse. Arkivfoto: Iris/Scanpix

HELE LANDET: Der er de seneste fem år vendt op og ned på de årsager, der ligger bag, når vi danskere sætter boligen til salg.

I 2008 satte cirka hver fjerde boligsælger boligen til salg af ren og skær lyst til nye omgivelser. I 2013 er det kun cirka hver tiende handel, sælgerne betragter som et såkaldt lystsalg, viser svarene fra en netop gennemført spørgeundersøgelse blandt 732 sælgere, som har solgt deres bolig gennem ejendomsmæglerkæden EDC i 2013.

Også andelen af boligejere, der må sælge på grund af for stram økonomi, har udviklet sig fra i 2008 kun at berøre en ud af 25 sælgere til i dag at være årsag til hvert tiende boligsalg.

Ændrede behov

Her har udviklingen endda rettet sig de seneste tre år, for i 2010 var det mere end hver syvende boligsælger, som oplyste, at de solgte på grund af dårlig økonomi. At boligmarkedet er ved at rette sig og prisfaldene er aftaget fremmer den positive udvikling.

- Isoleret set ville det da være positivt, at flere salg udsprang af lyst og helt utvungne omstændigheder, men det er typisk i perioder med højkonjunktur og stigende friværdier, at boligejerne får lyst og mod på at kaste sig ud i nye omgivelser, uden at der er et direkte behov for det, siger kommunikationskonsulent i EDC, Birgitte Ringbæk.

Den hyppigste årsag til at sætte boligen til salg er dog ændrede behov, som var årsag til 41 procent af EDCs boligsalg i 2013.

For stor eller lille

- Det er ændringer i folks livssituation, som gør, at boligen er blevet for stor, for lille eller for uhensigtsmæssigt indrettet. Det betyder jo, at boligmarkedet aldrig vil gå i stå, fordi der altid vil være en stor gruppe af boligejere, som får behov for at skifte rammerne ud, siger Birgitte Ringbæk.

Næst efter ændrede behov fordeler årsagerne til, at boligen sættes til salg i 2013 sig således: Skilsmisse - 14 procent, salg af dødsbo - 15 procent, lystsalg - 11 procent, for stram økonomi - 10 procent, flytning pga. jobskifte - fire procent og andre årsager - seks procent.

/BLM/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
En person er sandsynligvis stukket med kniv
Luk