Forskning

Derfor skal du elske din halvgamle hjerne

Undersøgelser viser, at din hjerne klarer sig ganske fint, selv om du passerer 50

Selv om du måske glemmer nøglerne lidt oftere, når du passerer 50 år, så har din hjerne andre styrker, når du bliver halvgammel. Foto: voksnekvinder.dk

Selv om du måske glemmer nøglerne lidt oftere, når du passerer 50 år, så har din hjerne andre styrker, når du bliver halvgammel. Foto: voksnekvinder.dk

DANMARK: Når vi har passeret de 50 år kan det godt være at vi begynder at glemme nøglerne lidt oftere, men til gengæld har vi en større viden og erfaring, der taler til vores fordel.

Det er den positive tilgang, som forskere har valgt i juli-udgaven af tidsskriftet Perspectives in Psychological Science, hvor de gennemgår tidligere undersøgelser for at beskrive, hvordan hjernen klarer sig hos personer over 50 år.

Fra et kognitivt perspektiv medfører alderen typisk forringelser, hvor vi kan få sværere ved at huske navne og datoer, og det kan tage os længere tid at komme med det rigtige svar på et spørgsmål.

Men intet er så galt at det ikke er godt for noget. Forfatterne til de tre artikler viser, hvordan flere faktorer - herunder motivation og viden - kan spille en vigtig rolle for den kognitive funktion efter 50 års alderen.

Selv om laboratorieforsøg viser at den kognitive funktion forringes, klarer de fleste midaldrende og ældre sig uden større problemer i hverdagen. Psykologen Thomas Hess fra North Carolina State University viser, at ”selektiv engagement” kan være en motivationsfaktor bag denne tilsyneladende modsigelse.

Hvis de kognitive omkostninger ved at engagere sig i vanskelige opgaver stiger med alderen, bliver vi mindre motiverede til at bruge vores begrænsede kognitive ressourcer på den vanskelige opgave og det samme gælder hvis opgaven ikke er personligt relevant for os, skriver han.

Denne udvælgelse af hvad vi bruger vores hjernekapacitet til kan øge ældre menneskers evne til at løse de opgaver, de vælger at engagere sig i, og det kan forklare hvorfor man ikke bemærker at hjernen fungerer på nedsat kraft.

Episodisk hukommelse - erindring om begivenhederne i vores dagligdag - ser ud til at forringes med alderen, mens den del af hukommelsen, der holder styr på almen viden ikke forringes.

Vigtig erfaring

En gennemgang af tidligere undersøgelser tyder på, at ældre voksne bruger forudgående viden til at udfylde huller forårsaget af svigt i episodisk hukommelse, på måder, der kan både være dårligt og godt for den samlede kognitive præstation. For mens afhængighed af tidligere viden kan gøre det vanskeligt lære nyt fordi man standhaftigt mener at man allerede ved det rigtige, så kan det også gøre en mere modstandsdygtig over for fejlagtig ny viden.

Ifølge forskerne Sharda Umanath og Elizabeth Marsh fra Duke University bør den fremtidige forskning fokusere på en bedre forståelse af denne udligningsmekanisme og om det kan udnyttes i udviklingen af behandlinger og værktøjer mod kognitive problemer.

En tredje artikel tyder også på at ældres erfaringer og viden hjælper dem til at undgå fup og bedrag. For selv om det er populært at påstå at gamle falder for ethvert trick på internettet, hvor fupmagere forsøger at lokke penge fra svage sjæle, så tyder en en undersøgelse lavet af psykologerne Michael Ross, Igor Grossmann, og Emily Schryer fra University of Waterloo i Canada, at ældre lader sig fuppe end andre aldersgrupper.

Ross, Grossmann, og Schryer finder ingen beviser for, at ældre voksne faktisk er mere sårbare over for svig, og de understreger derfor, at bekæmpelse af fup bør sigte på at beskytte forbrugere i alle aldre.

Så selv om du måske har glemt hvor du lagde din bilnøgle, så glæd dig over at du ikke har glemt din snusfornuft.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst