Derfor Trine

Kunstfotografen Trine Søndergaard er denne septembers kunstner i Stedets Ånd

Gorm Spaabæk
Trine Søndergaard. Foto: Claus Søndberg
Kunst 20. september 2013 09:02

Senere har Søndergaard stået for en lang række billedforløb, som for eksempel fra et indvandrerhjem på Vesterbro i København, der blev vist på apriludstillingen i Vrå i midten af nullerne. Det var billeder fra en lejlighed, der i sin indretning stod som en stue på en gård i Vendsyssel. Den ældre mand, der boede i lejligheden, havde taget sin kultur med til København og levede stadigt i den, selvom han havde boet det meste af et liv i denne lejlighed, efter at han havde forladt Vendsyssel.

Eller Strude serien, der fotograferer moderne kvinder i Fanø-dragt med tildækkede ansigter. Og portrætterne i Skagen, der spiller bold op ad portrætterne i Brøndums spisestue.

Eller ” How to hunt” i samarbejdet med Nikolai Howalt. Og her på de sidste: billederne fra ubeboede huse.

Søndergaard er opvokset i Biersted, og fulgte som ganske ung undervisning på Aalborg Kunstskole, hvor jeg mødte hende. Det havde jeg glemt, og vidste det faktisk ikke, da hun dukkede op i pressen med sine billeder.

Siden har jeg fulgt hende og set, hvorledes en ung nordjysk kunstner både på et nationalt og internationalt plan har mani- festeret sig og samtidigt stadig har udstillet på sin hjemegn. Som gæst på April- og Vrå-udstillingen og på Skagens Museum, og her sidst med Nikolaj Howalt i vinter på Kunsthal Nord i Aalborg

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...