Designerborde blev efterladt i gårdspladsen
Indbrud i Vennebjerg gik tilsyneladende ikke helt efter planen
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:37
HJØRRING: Onsdag mellem klokken syv og tolv har der været ubudne gæster i en ejendom på Skallerupvej i Vennebjerg. En dør er blevet brudt op, hvorefter der er stjålet ti Arne Jacobsen-designede 7’er-stole i brunbejset træ. Der er også stjålet et Samsung fladskærms-tv, men tyvene har haft planer om at stjæle endnu mere: På gårdspladsen blev nemlig efterladt to Piet Hein elipseborde med afmonterede ben.
Om tyvene er blevet forstyrret eller ikke har haft plads til bordene, vides ikke - men efterladt blev de altså.
Onsdag har der også været indbrud i en villa på Pileurtvej i Hjørring. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem klokken 16.50 og klokken 22.50. Tyven er kommet ind ved at knuse et vindue, og der er stjålet smykker og kontanter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.