Destination vil betale sine regninger

4. september 2002 15:45

HIMMERLAND: Selv om Destination Himmerland pludseligt blev nedlagt i foråret som følge af dårlig økonomi, så får alle kreditorerne deres penge. Det var holdningen hos fremtrædende repræsentanter for elleve af de tolv kommuner, der deltog i turist-samarbejdet, da de mødtes tidligere på ugen, og derfor ventes det at Destination Himmerland økonomisk kan få en pæn begravelse. Den samlede gæld er på 1,2 millioner kroner, og de fleste af kommunerne betragter det nærmest som æresgæld. Også fordi andre former for tværkommunalt samarbejde skal kunne virke troværdige i fremtiden. Det var især leasing af en meget dyr farvekopimaskine, der slog Destination Himmerland ihjel. Den alene står for 600.000 af gældskronerne, da der slet ikke var muligheder for trykkeopgaver, som var forventet. Resten af gælden er løn, feriepenge og mindre gældsposter. Læs mere i NORDJYSKEs Himmerlandsudgave, torsdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...