Destruktivt tiltag

Et alternativt flertal udenom regeringen, bestående af Dansk Folkeparti med støtte fra Socialdemokraterne og SF, har nu planer om at pålægge universiteterne, at alle deres uddannelser skal udbydes på dansk.

En beslutning, der er visionsløst, destruktiv og heller ikke særligt velovervejet. Tanken er, at man ikke ønsker, at miste det danske sprog i en verden på vej imod internationalisering. Men hvorfor skal dette latterlige nationalistiske argument kunne forsvare de forfærdelige konsekvenser, som det vil få; ikke bare for universiteterne, men også for fremtidens forskning samt for erhvervslivet? Ser man bare overordnet på dette forslag, bliver konsekvenserne fatale: Man mister en enrom videnskapacitet fra de mange udenlandske professorer og forskere, der nu ikke længere må undervise de studerende, med mindre de da lige har lært dansk. Dette vil uden tvivl både mindske uddannelsesudbuddet samt sænke den generelle kvalitet. Man vil ligeledes miste udenlandske studerende, der ellers kunne have bidraget med deres arbejdskraft, hvilket vi i fremtiden i netop har brug for. Manglende udenlandske inputs, vil derudover betyde et lavere uddannelsesudbud. Undervisningsmaterialet bliver ligeledes ramt. Det bliver mere snævert, og kan derfor ligeledes forventes at have en negativ effekt på uddannelseskvaliteten. Det vil tilmed spilde en enorm mængde ressourcer, at få en række engelske bøger, som man i dag uden problemer bruger, oversat til dansk; ressourcer som universiteterne til enhver tid vil kunne bruge bedre til andre formål. Men ikke kun forringelsen af uddannelserne taler imod dette forslag. Det virker ligeledes meget visionsløst, at man nedprioriterer engelsk og universiteternes internationalisering, når globaliseringen netop trækker verden i en sådan international retning, at bedre engelskkundskaber vil styrke dansk forskning og erhvervsliv, hvilket er vigtigt, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Uanset intentionen virker forslaget hovedløst, og man bør her nok spørge sig selv, om universiteterne ikke selv bedst kan vurdere, hvilket sprog, der fungerer godt på hvilke linjer, og hvordan undervisningen bør foregå. Visionen om et videnssamfund bryder sammen med politikernes trang til at detailstyre universiteterne og begrænse forskningsfriheden. Der er brug for at gå en helt anden vej!