Desværre sandt
Jeg læste forleden i NORDJYSKE, at Liberal Alliance i Nordjylland har haft generalforsamling.
På mødet blev også den kommende reform af førtidspensionen drøftet. Og i den forsamling synes man selvfølgelig godt om, at man stresser syge mennesker og gør dem mere syge. Men selv på et møde blandt de mest yderliggående liberale var der dog et menneske med hjertet på rette sted, da en skolelærer ikke mente, det ville hjælpe noget at jagte de unge mennesker, der ikke psykisk kan klare kravene på arbejdsmarkedet. Medlemmet skal have stor ros for sin kommentar på mødet, hvis den faldt, som jeg kunne læse den i avisen. Det er nemlig så langt ude at jagte psykisk syge, der alligevel aldrig vil komme til at fungere på arbejdsmarkedet - men besparelser vejer åbenbart tungere end hensynet til mennesker. Sørgeligt, men desværre sandt.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.