EMNER

Det Aktuelle Hjørne til næste generation

Turi Petersen er et kendt ansat i butikken, hvor hun har arbejdet i 26 år

Den 1. december har manufakturhandler Betty Larsen, Det Aktuelle Hjørne, overdraget forretningen til sin datter Turi Petersen, Hurup. Foto Knud Erichsen

Den 1. december har manufakturhandler Betty Larsen, Det Aktuelle Hjørne, overdraget forretningen til sin datter Turi Petersen, Hurup. Foto Knud Erichsen

I dag overdrager manufakturhandler Betty Larsen, Det Aktuelle Hjørne, forretningen til sin datter Turi Petersen, Hurup. Generationsskiftet har været forberedt gennem de sidste par år, hvor Betty Larsen på grund af helbredsproblemer i stigende omfang har overdraget ledelsen af tøjforretningen til sin datter. Betty Larsen købte Det Aktuelle Hjørne i 1978 af manufakturhandler Erik Christiansen. Forretningen har gennem Betty Larsens ejertid gennemgået en markant udvikling - og er i dag en af egnens kendte dametøjsforretninger med en stor kundekreds fra hele Thy og Thyholm. Betty Larsen har været aktiv i Hurup Handelsstandsforening, hvor hun i én periode har været formand. I 1999 mistede hun sin mand Erling Larsen. Betty Larsen ejer fortsat den velbeliggende forretningsejendom Bredgade 105-109, hvor hun har bolig på 1. sal. Højt serviceniveau Turi Petersen er et kendt ansigt i forretningen, hvor hun er udlært og har været ansat i 26 år. - Jeg glæder mig til udfordringerne som selvstændig forretningsdrivende. Forretningens målgruppe er fortsat den velklædte voksne kvinde fra 30 år og opefter, fastslår Turi Petersen, der sammen med forretningens fire ansatte har fokus på kvalitet og et højt serviceniveau. Generationsskiftet markeres med et stort overdragelsessalg og reception lørdag den 15. december.