EMNER

Det amerikanske system

Magtdelingen: Amerikanerne har en skarp tredeling af magten mellem den udøvende (præsidenten), den lovgivende (Kongressen) og den dømmende (Højesteret). Det betyder i praksis, at præsidenten ikke har nogle beføjelser over Kongressen. Hans eneste reelle magtvåben er, at han kan nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressens side. Kongressen kan til gengæld tilsidesætte præsidentens veto med 2/3 stemmeflertal - en mulighed som dog sjældent bruges. Kongressen består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. I Senatet har hver af USA’s 50 delstater to senatorer. Hver senator sidder i en seks-årig periode, dog forskudt så cirka en tredjedel af de 100 pladser er på valg hvert andet år. Når der er stemmelighed mellem de to blokke, har vicepræsidenten, som er formand for Senatet, den afgørende stemme. I Repræsentanternes Hus, der har 435 medlemmer, er alle på valg hvert andet år. Antallet af medlemmer varierer fra delstat til delstat i relation til indbyggertal. I øjeblikket har Californien for eksempel 53 repræsentanter, mens Alaska kun har en. Filibuster: Demokraterne fik ikke nok fremgang ved valget til at sikre et absolut flertal i Senatet og dermed undgå truslen om filibuster. En filibuster dækker over mindretallets mulighed for at bremse et forslag ved at holde en lang tale, som sætter lovarbejdet i stå. Filibuster-rekorden fik den demokratiske senator Strom Thurmond i 1957, da han talte mod en borgerrettighedslovgivning i 24 timer og 18 minutter. Forslaget blev alligevel vedtaget. Et flertal på 60 stemmer kan nemlig stemme om at stoppe filibusteren, så der kan skrides til afstemning. At filibusteren er en reel trussel sås i 2006, da man ikke kunne samle 60 senatorer til at stoppe filibusteren mod et forslag om at forbyde homo-ægteskaber i alle stater. Forslaget blev herefter droppet helt.