EMNER

Det at glæde hinanden

I søndags, da det var Mors Dag, fik jeg en meget dejlig overraskelse. Klokken 11 om formiddagen ringede det på døren, og da jeg lukkede op, stod der en ung mand med en stor flot buket blomster.

Han påstod til min store overraskelse, at blomsterne var til mig. Jeg tænkte, at det måtte være en fejl, men jeg tog selvfølgelig imod dem. Da jeg så kortet, hvorpå der stod: Ha' en rigtig god Mors Dag. Kærlig hilsen John, Annemette og Lonnie og Martin, græd jeg af glæde. Det var fra mine børn og svigerbørn, som ikke kunne komme og besøge mig i søndags. Jeg mener, at sådan en dejlig overraskelse er meget mere værd, end hvis jeg havde vundet 10 milioner i lotto. Da jeg nu havde prøvet, hvordan det er at blive overrasket på denne måde, gjorde jeg noget lignende over for et familiemedlem. Jeg købte en lille blomst til 24.95 kroner, og pakkede den pænt ind. Jeg gik derefter hen og ringede på døren, og sagde muntert til vedkommende, at jeg havde fået besked på at aflevere denne pakke. Der skete desværre det, at personen nægtede at tage imod blomsten. Det var dog "et lille plaster på såret", at der blev taget imod det medfølgende kort. Jeg blev frygtelig skuffet og ked af det, og jeg græd meget, da jeg kom hjem. Der er også mange mennesker, der vil give en en lille ting, hvis man har gjort dem en tjeneste. Hvis det sker, tager jeg altid imod det, for det betyder meget for vedkommende, der giver det. Hvis jeg vil give en noget, og jeg spørger vedkommende hvad de skal have for det, og der bliver svaret ingenting, lader jeg være med at give noget. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at man i sådan situation ikke presser på, for at der skal tages imod noget. Hvis man har den indstilling, at man ikke vil tage imod nogen gaver, skal man alligevel tage imod gaven hvis nogen står og vil give en en gave men samtidig sige, at i fremtiden ønsker du ikke at modtage noget. Det skal man så acceptere. En god regel er, at når man gør noget mod andre, så altid at tænke over, hvordan vil det være, hvis det var mig selv det går ud over.