Gistrup

Det batter

Der skal spares på sygehusvæsenet, og der er flere måder at gøre det på.

Her i Nordjyllands Amt har man en helt specielt og meget enkelt måde. For nogle år siden var jeg indlagt på Sygehus Syd. Dengang rasede diskussionen om besparelser også. Det klarede kompetente personer ved at befale, at der over hver håndvask på sygehuset blev sat et opslag, hvorpå der stod: “Ryst venligst hænderne tre gange efter vask for at spare servietter”. Se, det er jo noget, der batter, og Sygehus Syd er jo heller ikke blevet nedlagt endnu. Bent Kalstrup Sdr. Tranders Bygade 18, Gistrup