Det bedste ved sommeren

13-16 ÅR - Førstepræmie

Naturvidenskab 11. september 2002 08:00

Den uforbedrelige sommersol trænger igennem vinduet og lader sine stråler opvarme mit hår og oplyse mine snart åbne øjne. Jeg strækker mig og kaster et blik rundt i værelset. Jeg er i sommerhus med min mor, søster og mormor og jeg har sommerferie. Jeg lader mine øjne hvile et par sekunder på den sovende skikkelse i sengen overfor mig. En våd opvækning er sandelig fristende, men efter at have gennemtænkt konsekvenserne lister jeg gennem værelset og lader min søster blunde lidt endnu. Mærker det bløde gulvtæppe kærtegne mine fødder, da jeg ankommer, foroverbøjet listende som en indbrudstyv, til min moders gemak hvor sengen er tom og dynen rullet sammen i den ende af sengen som var den blevet sparket af, hvilket heller ikke er helt utænkeligt. Da jeg indser at min listen er overflødig retter jeg mig langsomt op og går ned af trappen efter at have kastet et diskret blik ind i min mormors værelse. Hun ligger fast optaget af Familie Journalen og gumler fornøjet på en småkage fra det lille småkagelager hun har bekvemt stående ved siden af sengen. Jeg ryster opgivende på hovedet da jeg ved at hun sikkert har været vågen siden kl. 5 og allerede har været nedenunder flere gange og drukket en spand kaffe. Morgenbrødet står på køkkenbordet så jeg åbner køleskabet og haler behændigt en pakke Lätta frem. En overfrisk fløjten afslører min mors tilstedeværelse, og ganske rigtigt kommer hun travende med en trillebør fuld af hybenbuskafklip og en hækkesaks udenfor køkkenvinduet. Da hun ser mig vinker hun energisk og fortsætter havearbejdet. Termometeret er på den gode side af 15 grader og den røde streg stiger støt. Mine ører registrerer tunge tøvende trin på trappen og jeg gumler behændigt bolle og marmelade i mig og fiser ud i køkkenet med tallerkenen. Da det alle tider har været en sport for mig og min søster at stå tidligere op end hinanden, skynder jeg mig hen til spejlet og retter hurtigt på morgenhåret så mit alibi passer bedre. Og ganske rigtigt: lige så snart hun opdager mig stopper hun op. Hun må have fundet mig med sin søster-radar for hendes smalle sprækker af øjne har næppe kunnet se mig. "Hvornår stod du op?" mimrer hun forsigtigt. Jeg trækker på skuldrene og svarer ligegyldigt: "Nok omkring 9 - tiden". Jeg stirrer spørgende på hende for at se om hun køber den, men hun ryster bare på hovedet og koncentrerer sig om sin næringsvej. Pludselig hører jeg nogle små pip udefra haven. Jeg sprinter ind i stuen, griber videokameraet og stormer ud af døren. Det er to agerhøns med deres 13 unger. Solen står skarp, så gennem linsen ser jeg alt uklart og gråt. Agerhønsene stopper op, ser mig og spæner så ellers alt hvad fjerdragt og næb kan holde. Jeg sukker trykker på stop knappen og går indenfor for at se hvad jeg har filmet. Wauuv, tænker jeg. Intet mindre end en nervepirrende dokumentar om græs og fødder. Nu kommer min mor ind med et eftertænksomt udtryk i ansigtet. Hun har tydeligvis en plan for hvad vi skal lave i dag. Hun samler tropperne i spisestuen. Hun vil til stranden og gå i vandet, og tage en picnickurv med og strandmåtter og strandtelt og plasticstole og hele moletjavsen. Så er der liv i huset! Der bliver smurt sandwicher, lavet saftevand, fundet badedragter og pakket trækvogn. Jeg hopper i mine sandaler og trækker af sted med vognen. Ved min side slentrer de andre med sommersmil, bøllehatte, slå-om-nederdele og ansigter skinnende af solcreme. Snart leger strandvinden med vores hår, og sandet kribler ind i sandalerne og under fødderne. Vi trækker vognen helt ned til strandkanten og slår telt op, slår stole ud, ruller måtter ud og sætter os ned med et suk. Havet funkler indbydende som på en sydhavsø med palmer og tropesol. Vi beundrer det lidt et øjeblik og lader billedet lagre i hukommelsen så klæder vi om og løber hvinende ud i bølgebruset. Først tror man at blodet vil stivne ved så kolde temperaturer og man går ligesom en træmand, men efter ens familie har sprøjtet og skvulpet og lavet flodbølger er man alligevel så våd at det kan være lige meget. Efter dukkerten bliver der serveret sandwich og saftevand og når man sidder dér omsvøbt i et håndklæde mens solens stråler danser på én, så er det man tænker: "Det her er det bedste ved sommeren…"

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...