Det begyndte i Hobro

HOBRO:Meget har ændret sig siden sommeren 1980. Også holdningen til tv-overvågning. Men der er en genkendelsens glæde, når man betragter nogle af overskrifterne på forsiden af Aalborg Stiftstidende fra den gang. "Sommeren er ved at regne væk", "Patruljering intensiveres i Kildeparken" og "Læger er bekymrede: Mange børn er for fede", var nogle af de historier, der nyttede og fornøjede i udgaven for 25. juni 1980. Men selv om det var en kølig sommer kunne historien under overskriften: Gågade skal overvåges af tv-kameraer, sætte sindene i kog. Det er historien om, at gågadeforeningen i Hobro havde sat et skjult kamera op, der overvågede gågaden for at forhindre hærværk og tyverier. En historie, der gav genlyd i hele landet, og selv tysk tv kom til byen, for at fortælle om det nye påfund. - Det var lidt af en provokation, fortæller Jørgen Hansen, der var formand for gågadeforeningen dengang. - Der havde været flere grove tilfælde af hærværk med knækkede træer og flagstænger, og jeg syntes, vi skulle have en mulighed for at afsløre dem, der lavde det. Politiet var absolut ikke begejstrede for ideen, og det var borgerne i Hobro heller ikke. - De var meget forargede. "Kan vi nu ikke engang gå i fred på gågaden uden at blive overvåget", sagde de. Jeg foreslog, at de kunne tage ud af byen, hvis de lavede noget, andre ikke måtte se, fortæller Jørgen Hansen. På det tidspunkt var der ikke klare regler for tv-overvågning, men efter et møde med politiet besluttede gågadeforeningen at droppe overvågningen. Det ville også have kostet 50.000 kroner, og det var mange penge, dengang Stiftstidende kostede to kroner og fem og halvfjerds øre i løssalg på hverdage. Efter mødet fortalte Jørgen Hansen: - Jeg forstår på politiet, at man ikke på stående fod 100 pct. sikkert kan sig, om tv-overvågning er lovlig eller ej. Og en forespørgsel til det daværende Registertilsyn - en forløber for Datatilsynet - gav heller ikke noget klart svar. - Jeg kan umuligt svare på, om tv-overvågning af gågaden i Hobro skulle være i strid med registerloven, oplyste en medarbejder. - Og så var der slet ikke sat noget kamera op. Jeg havde taget en linse fra mit spejlreflekskamera, og når folk så det, troede de, det var et kamera. Jeg lod dem blive i troen, afslører Jørgen Hansen Alligevel var historien fra Hobro med til at sætte gang i debatten om tv-overvågning, og den førte til, at vi i 1982 fik en lov om privates brug af tv-overvågning.