Hospitaler

Det begyndte med et fattighus og sygehus i 1847

HOBRO:Hobro Sygehus, Hobro/Terndrup Sygehus og nu Sygehus Himmerland. Kært barn har som bebekendt mange navne, og kryber man baglæns i tiden før 1880, så havde hobroenserne faktisk siden 1847 adgang til et kombineret fattig- og sygehus i Gamle Baggers - nu Vestergade. Op til 12 af Hobros daværende 1000 indbyggere kunne lokaliteten angiveligt rumme i 1871. Opvarmningen skete med kakkelovn, og belydningen foregik med tællepråse. Men på den nuværende matrikel og med udspring i Søndre Allé, hvor Hobro Byråd skænkede en grund, skal man frem til 1. maj 1880 for at indlede historien om det sygehus, der på søndag runder 125 års fødselsdagen. Oprindeligt oprettet, så det "tilfredsstiller alle de fordringer, der med billighed kan stilles til et saadant. Foruden den rigelige Plads til de Syge er der fortræffelig Ventilation", som den første sygehuslæge, dr. Magnus, skrev. Ikke lang tid efter årshundredeskiftet byggede man mod syd et epidemisygehus til 10 patienter, hvis pårørende på grund af smittefare var henvist til stå på en trappestige uden for vinduerne. Samtidig opførte man på bakken mod syd et tuberkulosehospital med plads til 26 patienter. Hvilket gav plads til en operationsstue i det gamle sygehus, der i øvrigt brændte i 1956. Flere indlæggelser gjorde pladsen trang, og i 1928 rev man epidemisygehuset ned og nyopførte et amtssygehus med plads til 62 patienter. Personalestaben omfattede i 1940 overlæge, læge og tre kandidater, oversygeplejerske, seks afdelingssygeplejersker, 13 sygeplejersker og fire elever. Til sammeligning tæller personalestaben i Hobro cirka 400 ansatte - heraf 40-45 læger. Efter branden i 1956 gik 40 procent af den medicinske afdelings sengepladser tabt. Men tidernes ugunst forhalede nybyggeriet til midt i tresserne. Nu kom operationsstuer, røntgenlokaler, laboratorier og den store røde bygning til Hobro. Det hele indviet i 1972. Fire år tidligere havde køkken og kantinebygning set dagens lys.