EMNER

Det behøver ikke koste mere

Til borgmester Mogens Gade (V): Efter at have tilbragt en uge på Sjælland har jeg lige et par kommentarer til dit udsagn i dit brev (29.6.), hvor du bl.a. skriver: "Vejenes grønne arealer udgør en stor del af naturoplevelsen i det dyrkede landskab og har dermed stor æstetisk værdi og betydning for landskabets udseende".

Det kan jeg kun være enig med dig i; men for at opnå det, altså en arts mangfoldighed af "markens vilde blomster" langs vore veje, bør man ifølge seniorforsker cand. scient. i biologi Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, ændre praksis mht. til slåning af vejgrøfterne: Anna B. Hald (A.B.H.) har kørt et succesfyldt flerårigt fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, sammen med Herlev Kommune med titlen "Grøftekant forvaltning - slåning og botanisk udvikling". Her kommer hun frem til, at man ikke bare kan slå vejkanterne, som man gjorde for 30 år siden. Der er sket en ændring af vejkantens vegetation gennem årene. Hun mener, at det er en form for manglende pleje: det afslåede materiale fjernes ikke længere - og desuden hjulpet godt på vej af forøget næringsstofbelastning fra landbruget samt milde vintre. Det er den væsentlige årsag til, at man ikke mere kan plukke en "markbuket" i vejkanten, som man kunne en gang. Hun mener endvidere, at det er en kompleks sag mht. slåning af vejkanterne. På grund af en sen slåning vil de mange konkurrencestærke arter, eksempelvis vild kørvel og draphavre og invasive arter som sildig og canadisk gyldenris, udkonkurre lave urter, som f.eks. håret høgeurt og blåklokke, og derved reduceres diversiteten (arts mangfoldigheden) væsentligt. A.B.H. påviser, ifølge de ovenfor nævnte slåningsforsøg af vejkanterne, at man derimod ved tidlig slåning, ultimo maj og primo juni, skabes den største diversitet m.a.o. en mere alsidig natur, og som en sidegevinst reduceres græspollenproblemerne. Den naturlige vegetation på markerne findes ikke mere pga. af landmandens intensive dyrkningsmetoder. Derfor er hele ideen med plejen af grøftekanterne ifølge A.B.H., at grøftekanterne bliver et naturligt bindeled mellem de alt for få overdrev (små naturperler), som endnu findes. De vil tilsammen danne et "naturligt hele" til gavn for faunaen og naturelskere og andet godtfolk. Derfor er information til borgerne i medierne om ændret plejepraksis af grøfterne vigtigt. Idet vejkanterne bliver vigtige i planlægningen af natursammenhæng for tørbundsfloraen Vejkantslåningen, som Jammerbugt Kommune udfører, skal altså bare holdes inden for ultimo maj og primo juni, for at komme ind på det rette spor. Det er alt for sent, når man nu som eksempel slog Engvejen ved Pandrup (en strækning på ca. 4 km) et godt stykke ind i juli. Det er helt formålsløst, det kan ikke være for trafiksikkerhedens skyld, eftersom der næsten ingen trafik er på denne øde vej og ej heller pga. planteavl. Det er trist, at se den afslåede visne vegetation ligge og rådne: en form for visuel forurening. Så er det oven i købet spild af ressourcer. Mht. at se vejkantpælene, som skal markere, hvor vejen slutter og rabatten begynder, vil den høje vegetation udgøre den samme vejmarkering som kantpælene. M.h.t. vejskiltene kan man fjerne den høje vegetation ved at slå den med en høle/græstrimmer, som Herlev - og Furesø Kommune gør. Du skriver til slut, at sen slåning giver større diversitet, det er, hvad den ikke gør tværtimod (se oven for). Den sene slåning var/er for at hindre snedrivedannelse om vinteren og slåning af vedplanter (små selvsåede træer). Denne proces er overflødigt i dag, da man har anderledes stærkt og kraftigt snerydningsmateriel til rådighed, hvilket man ikke havde tidligere. Furesø Kommune har under mottoet "Græsset får en ny rolle i Furesø Kommune" fulgt Herlev Kommunes syv-årige forsøg op ved kun at slå mange af de grønne områder en gang om året inden Sankt Hans. Som kommunens overgartner, Christina Kastrup Madsen, siger i et interview i Kristeligt Dagblad onsdag 1. juni 2011. "På den her måde får vi... en større artsrigdom... Højt græs binder også mere CO2, fordi der er større biomasse i det. Derfor giver det også en større miljømæssig gevinst". Den nyligt tilbagetrådte regering og folketing har tvunget landets kommuner til nedskæringer på alle områder pga. den økonomiske krise. Derfor må besparelser på ressourcerne (maskiner, brændstoffer og mandetimer) ved kun at slå rabatterne og grøftekanterne en gang om året, være en god måde at bidrage til besparelserne på. En anden væsentlig ting, man samtidig opnår, er en reduktion af CO2-udledningen. Med kun én slåning om året opnår man en relativ høj vegetation (ca. 20-50 cm) og dermed større biomasse, som binder mere CO2 end arealer med lav vegetation (mindre biomasse) fremkommet af hyppige slåninger. Desforuden skal der tillægges en forøget CO2-udledning af de anvendte slåmaskiner. Alt i alt bliver resultatet, man opnår en økonomisk og med tiden en større miljømæssig gevinst. En såkaldt win-win-situation. Du konkluderer i dit brev, at kommunen p. t. ikke vil ændre praksis med hensyn til slåning af vejgrøfterne. Det vil med andre ord sige, at man fortsætter med at gøre, som man altid har gjort og dermed fortsætte med at vandalisere og visuel forurene den sidste "naturlige tilbageværende vegetation fra landmandens marker". Det må være en smule forhastet og uigennemtænkt konklusion, da det ovenfor omtalte forsøg i Herlev Kommune ikke kostede flere ressourcer. Med A.B.H.'s ord: "Det behøver ikke at koste mere at lave "wise management".