Aså

Det blå flag vejrer i Asaa

ASAA:Endelig kom sommeren med sol og varme og den dejlige dukkert i det blå hav. Mange vil besøge de danske strande, der er tildelt Blå Flag og vil her få mange gode oplevelser. Derfor er konsulenterne nu rundt i landet for at besøge de danske Blå Flag strande og havne. På Asaa strand foregik det 19. juli og konsulenten kunne efterfølgende meddele, at han havde fundet stranden eksemplarisk som Blå Flag strand. Den karakteriseres som ren og pæn, og faciliteterne er gode og velholdte. Sikkerheden vurderes til at være i orden, og strandens informationsniveau er meget tilfredsstillende. Der kunne på opslagstavlen dog være en angivelse af, hvor handicaptoilettet er. Blå Flag på stranden er med til at sikre, at brugerne får en god oplevelse. Og som en ekstra sommeroplevelse kan man hver tirsdag frem til 31. august, være med, når flaget på havnen spilles ned kl. 21.