Det blev en ”Anna” model

Fem års skolepolitik er skiftet ud med Haubros bud på virkeligheden

Ta­ler, hånd­tryk, knus.... Hau­bro tog godt imod Anna Ko­lind som ny for­stan­der for de 150 ele­ver på Him­mer­lands Ung­doms­sko­le. Her er det Kirsten Heinsz fra Sparekassen Farsø, der hilser på.FOTO: GRE­TE DAHL

Ta­ler, hånd­tryk, knus.... Hau­bro tog godt imod Anna Ko­lind som ny for­stan­der for de 150 ele­ver på Him­mer­lands Ung­doms­sko­le. Her er det Kirsten Heinsz fra Sparekassen Farsø, der hilser på.FOTO: GRE­TE DAHL

HAUBRO:Det kan godt være, at eleverne på Himmerlands Ungdomsskole i Haubro ikke helt har vænnet sig til at have Anna Kolind gående rundt i gangene, eller til at vågne til hendes røst ved det daglige morgenmøde. Men i resten af den danske efterskoleverden er den store vesthimmerlandske efterskoles nye forstander et kendt ansigt. Fem år som formand for efterskoleforeningen sætter sine mærkbare spor. Det kunne ses, da der i går blev sagt behørigt goddag til Anna Kolind ved en reception i skolen på Elevvej, hvor taler, sange og godt humør var et væsentligt element. Gæsterne kom fra nær og fjern. Der var de lokale, der skulle se afløseren for Palle Fogh og Edith Vindelev an. Der var Folketingets formand Chr. Mejdahl og et væld af efterskolefolk, blandt andre Anna Kolinds efterfølger som formand for efterskoleforeningen. Anna Kolind stod midt i det hele og tog imod. Beslutningen om at konfrontere sig selv med virkelighede har hun ikke fortrudt et sekund. - Virkeligheden er altings prøve, bemærkede hun mens håndtryk, knus og gaver strømmede ind. - Jeg har bevæget mig i den politiske del af efterskolelivet i fem år. Nu glæder jeg mig utroligt meget til at prøve kræfter med arbejdet mellem elever og lærer på Himmerlands Ungdomsskole. Anna Kolind kender selvsagt ikke sin nye skole tilbunds endnu, men har dog allerede før sommerferien været på besøg nogle gange og præsenterede sig allerede den gang for sidste skoleårs elever. - Jeg synes, det virker som om, der er en rigtig god energi på Himmerlands Ungdomsskole, lød vurderingen efter nogle få dages arbejde i Haubro, hvor Anna Kolind er flyttet ind i forstanderboligen. Udfordringer er det nok af, finder hun. - Jeg glæder mig for eksempel meget til at være med til at føre de nye 10. klasser ud i virkeligheden.