Det blev ikke en nedtur

Fascinerende at følge budene, siger sælger

Bir­te og Jørn Poulin har net­op solgt man­ge Skagen-ma­le­ri­er, men de kan al­li­ge­vel ikke helt slip­pe de gam­le Guld­al­der­ma­le­re. FOTO: EVA SEI­DER

Bir­te og Jørn Poulin har net­op solgt man­ge Skagen-ma­le­ri­er, men de kan al­li­ge­vel ikke helt slip­pe de gam­le Guld­al­der­ma­le­re. FOTO: EVA SEI­DER

SKAGEN:- Det er fascinerende, og jeg må sige, at jeg har fået revideret min opfattelse af netauktioner, siger Jørn Poulin efter, at hans og fru Birtes store samling af Skagen-kunst i sidste uge blev solgt via internetauktionen Laurtiz.com. - Jeg vil godt indrømme, at jeg syntes det var lidt af en nedtur, da det blev klart, at malerierne skulle sælges på netauktion. - Vi havde en aftale om salget med det ”gammeldags” auktionshus Museumsbygningen, og vi har fået en meget fin behandling af Peter Broe fra Museumsbygningen i forbindelse med, at malerierne blev vurderet og sat til salg. - Da så Museumsbygningen blev købt af Laurtiz.com, inden malerierne kom på auktion, betød det også, at auktionen ville komme til at ske på nettet. Og det havde jeg det egentlig ikke så godt med - dengang, siger Jørn Poulin. Nettet er fremtiden - I dag ser jeg noget anderledes på det og på de muligheder, internetauktioner har. Lauritz.com har, har jeg fundet ud af, et meget stort netværk, og nettet gør det meget lettere for folk at være med på en auktion. Der er naturligvis en del af den ældre generation, som har det lidt svært med computere, men jeg er overbevist om, at det er fremtiden. Det blev jeg overbevist om de sidste tre dage af auktionen, hvor salget af malerierne sluttede. Det synes jeg var virkelig fascinerende, siger Jørn Poulin. Beslutningen om, at Birte og Jørn Poulin ville sælge hele deres samling af gammel Skagen-kunst, skulle egentlig have været et endegyldigt farvel til den periode. - Men en væsentlig grund til, at vi begynde at samle på malerierne er jo, at de virkelig interesserer os, og lige nu er jeg da ikke sikker på, at det i fremtiden ikke hedder både mere moderne kunst som Cobra-malerne og Skagen-kunst. På mit kontor har jeg i hvert fald Skagen-kunst, som jeg har købt efter, at den store samling blev sendt af sted til auktionshuset, siger Jørn Poulin.