Fodbold

Det blev ikke til oprykning

ASAA:Asaa Boldklubs bedste fodboldmandskab i serie 1 kunne med en sejr over kredsens nummer tre Aalborg Freja i Frejaparken i denne uge have sikret sig oprykning til jyllandsserien, men Asaa tabte det jævnbyrdige opgør med 1-2. Herefter er Asaa stadig på andenpladsen, men nu kun med tre points forskel til de Aalborg Freja. Kampen fik på grund af dens betydning et meget taktisk præg, og ingen af holdene havde ret mange chancer for scoring, men Asaa missede sine, mens Freja havde en højere udnyttelsesprocent. Første halvleg sluttede 0-0, og i starten af anden halvleg blev Aalborg Freja reduceret til 10 mand på grund af et rødt kort, men med 10 spillere sled og slæbte Frejanerne sig til flere mulighed end i første halvleg, og Casper Nielsen og Thomas Sørensen bragte hjemmeholdet på 2-0, inden Jens Østergaard reducerede til 2-1. Asaa måtte kort før kampen ændre på sin holdopstilling, idet Lars Mortensen måtte udgå på grund af en mindre skade han pådrog sig under opvarmningen. Med to kampe tilbage er stillingen i toppen af kredsen nu, at Hjørring har 44 point, Asaa har 43 og Aalborg Freja har 40. På lørdag møder Asaa på egen bane Hjørring. Asaas hold i serie 4 mødte på Asaa Stadion naboklubbenVoerså og bevarede sin plads som nummer seks ved at spille uafgjort 1-1. Asaa har nu 31 point for 20 kampe. OS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst