Det bliver dyrere at tage bussen

De nordjyske buspassagerer må indstille sig på at punge ud med flere penge, når de skal ud og køre.

Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs (NT) bestyrelse har fredag tilkendegivet, at de er med på at lade billetpriserne stige gennemsnitligt 3,5 procent. Arkivfoto

Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs (NT) bestyrelse har fredag tilkendegivet, at de er med på at lade billetpriserne stige gennemsnitligt 3,5 procent. Arkivfoto

Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs (NT) bestyrelse har fredag tilkendegivet, at de er med på at lade billetpriserne stige gennemsnitligt 3,5 procent. - Trafikselskabets ejere - regionen og de nordjyske kommuner - er ikke til sinds at øge deres bidrag til driften. Derfor er vi nødt til at hæve billetpriserne, medmindre vi lukker ruter eller skærer ned på antallet af afgange. Og det tror jeg faktisk vil få endnu alvorligere følger for den samlede økonomi, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand i NT og tillige rådmand i Aalborg kommune. Den eneste i bestyrelsen, der argumenterede imod en prisstigning, var Daniel Nyboe Andersen (R), byrådsmedlem i Aalborg. Frygter færre passagerer Han forudser, at en prisforhøjelse vil resultere i færre passagerer, fordi mange pendlere i stedet vil foretrække at køre på knallert eller i egen bil i stedet. Den bekymring deler Thomas Kastrup-Larsen ikke. - Vi har jo oplevet stigende passagertal på trods af, at billetpriserne er steget fire procent. Efter formandens opfattelse er der mange andre ting end billetpriserne, som spiller en rolle, når folk vælger, om de vil tage bussen eller selv køre. Regner med fremgang - Vi har jo fået en masse nye produkter, som gør det nemmere at tage bussen. Blandt andet betaling med sms, og nu kan det snart også ske ved hjælp af app's og smartphones. NT kalkulerer da også med en passagerfremgang på en procent næste år. I og med, at enkeltbilletter på forhånd er fredet for prisstigninger, vil stigningerne på månedskort, rejsekort og klippekort sandsynligvis blive højere end 3,5 procent, hvis regnestykket skal passe.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.