Det bliver dyrt for de glemsomme

Fra årsskiftet indfører kommunen et nyt strafgebyr, hvis man ikke rettidigt melder flytning

Fra årsskiftet koster det 500 kr., hvis man glemmer at melde flytning rettidigt.   Arkivfoto: Michael Koch <i>Michael Koch</i>

Fra årsskiftet koster det 500 kr., hvis man glemmer at melde flytning rettidigt. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

AALBORG:Byrådsflertallet bag budgetforliget i Aalborg Kommune indfører fra årsskiftet et nyt strafgebyr, hvis man ikke rettidigt anmelder flytning til folkeregistret.

Det kommer til at koste 500 kr., hvis man ikke overholder fristen. I dag skal man senest fem dage efter et adresseskift melde flytning til folkeregistret.

- Der er lovmæssig mulighed for, at der kan gives bøder, hvis borgerne ikke rettidigt melder flytning. Det handler om, at hvis vi skal have vores restancer hjem, så skal vi vide, hvor borgerne bor, siger vicekommunaldirektør, Jørgen Litske Petersen.

Desuden er et ajourført cpr-register ifølge kommunen en absolut forudsætning for et velfungerende offentligt system, bl.a. med hensyn til at undgå socialt bedrageri.

- Bopælen er altafgørende for mange af de her forhold, siger Jørgen Litske Petersen.

Kommunen har ikke tal for, hvor mange gange borgerne ikke husker at anmelde flytning rettidigt, men Aarhus Kommune har indført et gebyr på 500 kr. på området.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden