Det bliver i gardefamilien

Per Qvist har været en del af Kimbrergarden, allerede før han blev medlem for 19 år siden

AARS:Per Qvist var med på Kimbrergardens første rejse til Sverige i 1981 - fem år før han selv blev medlem. Hans far var med til at oprette garden året før, og søsteren Henriette Qvist spillede allerede i garden. Først da Per Qvist i 1986 var blevet 12 år, begyndte han selv i garden, hvor han langt størstedelen af tiden har hørt til blæserholdet og spillet basun. Hus gav sammenhold Lige fra den første øveaften, hvor Per Qvist, på sin fars opfordring, greb trommestikkerne har det været sammenholdet i garden, der trak. - Der er ikke mange andre steder, hvor man har så stærkt et sammenhold på tværs af alle aldre. Vi hjælpes ad og samarbejder, for vi arbejder alle mod samme mål, siger Per Qvist. De første mange år blev tonerne spillet i klasselokaler på Østermarkskolen, og Per Qvist husker, at det var svært at skabe sammenhold, når trommerne spillede i en ende af skolen og blæserne i en anden. Det ændrede sig imidlertid nærmest fra dag til dag, da Kimbrergarden i midten af 1990'erne blev herre i eget hus på Vestre Skovvej. - Vi fik straks et helt andet sammenhold. Blæsere og trommere begyndte at snakke sammen, for nu øvede vi sammen og havde et lokale at være i, efter vi havde spillet, forklarer Per Qvist. Garderne faldt fra Mens det kun er gået fremad med sammenholdet, i den tid Per Qvist har været i garden, så har der i perioder både manglet hænder til trommestikkerne og læber til mundstykkerne. Per Qvist husker i sær tiden omkring 1992 som nogle hårde år. - Det var en svær tid. Vi kunne faktisk ikke spille, hvis ikke alle mødte op, og alle blev nødt til at spille alt hvad de kunne. Musikmæssigt betyder det meget, om man er 25 eller 10, mener Per Qvist. Reklamer og kampagner på byens skoler fik dog trukket de musikglade unge ind i garden igen, og i dag er der 32 gardere og 11 aspiranter. Det er næsten det samme, som da Kimbrergarden gik sin første march fjerde søndag i advent 1980. Kedeldragt som uniform Dengang var det uden uniform, for først senere fik musikanterne deres fælles kendetegn - en hvid kedeldragt med tilhørende gummistøvler. Gaderne blev travet tynde i gummistøvler til 1985, hvor man for første gang kunne kende garderne på en "rigtig" uniform. Startede egen garde Interessen for at være med til at starte en garde er blevet i familien, selvom Per Qvists garde er noget anderledes end faderens. "Showbandet Kimbrergarden" har som navnet antyder nær tilknytning til byens garde, og alle otte bandmedlemmer har da også en fortid i den bordeauxfarvede uniform. - Vi vil selvfølgelg ikke konkurrere med Kimbrergarden, så vi tager kun ud til private fester og mindre arrangementer, hvor garden ikke spiller, skynder Per Qvist sig at forklare. Han er ikke længere så aktiv i den gamle garde, men når de ringer, tager han gerne ud og spiller en enkelt march eller koncert.