Det bliver ikke en walk-over

Hvilshøj som ny integrationsminister er rokadens overraskelse - også for hende selv

Egentlig var barndomsdrømmen at blive antropolog og rejse ud i verden for at møde eksotiske kulturer. Men bortset fra to barndomsår i Iran, kom virkeligheden til at se noget anderledes ud for den økonom-uddannede Venstrekvinde. Nu kan Hvilshøj leve drømmen om det eksotiske kulturmøde ud i sit nye job. Selv lagde den 34-årige Rikke Hvilshøj ikke skjul på, at tilbuddet om netop integrationsområdet kom som lidt af en overraskelse for hende, da hun i går overtog nøglerne af forgængeren Bertel Haarder. Da statsministeren havde ringet til hende torsdag aften ved 21-tiden, spurgte han i første omgang kun, om Rikke Hvilshøj kunne tænke sig at være minister. - Det var først i anden omgang, at han fortalte mig 'for hvad', fortalte Rikke Hvilshøj, som erkendte, at hun nu bevæger sig ud på nyt vand, og at hun har meget at leve op til i kølvandet på Bertel Haarder. Haarder er derimod ikke i tvivl om, at Rikke Hvilshøj er den rette til at overtage hans 'elskede ministerium'. - Hun er kendt for at have styr på begreberne, og når hun siger noget, er der hold i det, sagde han, inden han slyngede en bunke fagbøger i favnen på den lille, spinkle lyshårede kvinde. Hvis målestokken var fysisk højde og drøjde, ville Rikke Hvilshøj få det svært. Også hvis det gjalt berømmelse, for Rikke Hvilshøj er stort set ukendt i den bredere offentlighed. Til gengæld er ingen i tvivl om hendes politiske drøjde. Allerede som 22-årige blev hun medlem af byrådet i Frederiksberg Kommune, hvor hun fra 2002-2004 var viceborgmester. I 1998 blev hun valgt ind i Folketinget og allerede året efter var hun med til at stifte den superliberale kaffeklub Espresso sammen med blandt andre Københavns kulturborgmester Martin Geertsen, Venstres nuværende skatteordfører Peter Christensen og Rikke Hvilshøjs egen mand, Karsten Anker Petersen, som hun mødte gennem VU. Sammen har de to børn på 4 og 5 år Espresso skabte opmærksomhed ved blandt andet at kritisere Anders Fogh Rasmussens midtsøgende kurs og V-borgmestres hang til socialdemokratisk systemtænkning. Da et dusin liberale fæller i sommeren 2003 udfordrede Anders Fogh Rasmussen med 'ti liberale teser', udtrykte Rikke Hvilshøj sig positivt om tankerne. Året før havde hun selv været sommerens politiske hovedperson, da hun foreslog amterne nedlagt. Det vakte stor furore, ikke mindst blandt mange Venstre-borgmestre, som siden har haft et horn i siden på 'det løstgående missil'. Ikke destor mindre blev strukturkommissionen nedsat få måneder senere, og Rikke Hvilshøj løb af med sejren. Liberale fæller peger på, at hun har formået at holde balancen mellem sit liberale sind og loyaliteten over for partiets kurs. Hun tør sige til, når hun er uenig - for eksempel har hun stik imod partikursen erklæret sig som tilhænger af lægeordineret heroin. Alligevel er hun respekteret i gruppen for sin flid og seriøse tilgang til arbejdet, som hun vægter højere end medieprofilering. Det sidste slipper hun ikke for fremover, ligesom hun heller ikke slipper for at skulle udvise fast hånd over for tragiske skæbner. Selv erkender Rikke Hvilshøj, at det ikke bliver en walk-over.