Det danske forsvar skal hjælpe Afrika

Forsvaret hjælper den Afrikanske Union med at oprette udrykningsstyrke og tilbyder 45 danske soldater til fredsbevarende styrke i det sydlige Sudan

ADDIS ABEBA: Danske soldater vaccineres mod tropesygdomme, så de kan rykke ud i det sydlige Sudan kort efter nytår. Det er cirka 45 mand fra et hovedkvarterskompagni ved FN's udrykningsstyrke Shirbrig med hovedkvarter på Høvelte kaserne. De skal hjælpe Den Afrikanske Union (AU) med fredsbevarende opgaver, hvis den sudanske regering og oprørerne i SPLA underskriver en fredsaftale inden nytår. Det lovede Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Forsvarsminister Søren Gade (V) under ugens besøg i Sudan og Etiopiens hovedstad Addis Abiba, hvor AU har sit hovedkvarter. Her forbereder seks danske militærfolk indsatsen i syd Sudan. FN ønsker, at AU løser flere regionale konflikter, ligesom EU for nylig vedtog, at opstille fire Battle Groups (kampgrupper) til indsættelse i Afrika. Regeringen har også tilbudt AU at uddanne afrikanske officerer på Høvelte til udrykningsstyrken. - Danmark sendte i år 2000 over 300 soldater til den omstridte grænse mellem Etiopien og Eritrea efter en mangeårig borgerkrig. Derfor har Danmark et godt navn i Afrika og mistænkes ikke for stormagtsdrømme, som gamle kolonimagter, forklarer forsvarsministeren. - Vores mission aftvang respekt i området. Vores soldater til hovedkvarterskompagniet skal formentlig sidde i hovedstaden Khartoum. Danmark er i de næste to år medlem af FN's Sikkerhedsråd, derfor er det vigtigt, at vi ikke bare siger, men også gør noget, understreger Søren Gade. Forsvaret skal hjælpe med træning, ledelse og faste procedurer. Standard Upgrading Procedure for arbejdet, men bolden ligger hos AU. De har fået tilbud om at præsentere deres ønsker uden at få noget trukket ned over hovedet. Søren Gade overvejer en fælles Nordisk indsats og rejser måske emnet ved sit næste halvårlige møde med nordiske kolleger, oplyser han. Tyskland og Holland leverer logistisk støtte til EU's styrker, som skal ind i Darfur regionen i det vestlige Sudan. Her kæmper regeringsstyrker og den muslimske milits Janjaweed mod oprørere fra SPLA. Danmark kan ikke deltage i EU's nye brigader på hver 1500 mand, de såkaldte Battle Groups. De første fire opstilles i 2005, og styrken øges til 13 brigader i 2007. EU har lige afløst NATO's styrker i Bosnien, så Danmark ikke kan deltage. Danmark kan stemme for en EU styrke i FN's Sikkerhedsråd, men kun sende soldater, hvis styrken ledes af FN eller NATO - og ikke af EU. Det forhindrer det danske EU forbehold, påpeger Forsvarsministeren. - Det anser jeg for et meget stort problem. EU vil ud over sit militære ansvar også yde stor humanitær bistand. Det er jeg utrolig ked af, for Danmark kunne gøre en forskel. Vi har dygtige og kvalificerede soldater og officerer. Det er også et problem for Danmarks renommé, siger Søren Gade. Regeringen vægter Afrika meget højt i FN's Sikkerhedsråd. Kontinentet leverer 70 procent af alle konflikter i rådet, og 40 procenter af konflikterne genopstår. Derfor har besøget i Sudan og Etiopien givet gavnlig viden, for eksempel inden ministrene skal føre forsvarsforhandlinger i folketinget, mener han. Danmark drager fordel over for AU ved ikke at være en gammel kolonimagt eller stormagt. Desuden har Danmark ingen stor våbenindustri, som regeringen kunne mistænkes for at pleje, påpeger Søren Gade. - Vi er et lille fredselskende land, som er kendt for fredsbevarende operationer rundt om i verden. For eksempel på Balkan i 1990'erne og i 2000 i Etiopien og Eritrea. At være et lille land kan nogen gange være en fordel, mener Forsvarsministeren. /ritzau/