- Lad det være sagt med det samme: min far var garder, i mit hjem gik vi ind for kongehuset - og hvor end jeg befinder mig i verden nytårsaften, skal jeg nok finde en radio, så jeg kan høre dronningens nytårstale. Det er simpelthen en fast tradition for mig. Jeg er kongetro med hjertet men republikaner med hjernen, sagde Trine Villemann forleden på Sæby Bibliotek - hvor publikum var mødt talstærkt op.
Aftenen var delt i to - i første del fortalte Trine Villemann en masse konkrete fakta om, hvad vi slet ikke aner sker, blandt de kongelige på Amalienborg - i anden del rullede debatten lystigt, da et nysgerrigt og spørgelystent publikum diskuterede og debatterede og stillede nærgående spørgsmål til Villemann. Hun havde i forvejen bedt folk om at afbryde hende, i stedet for at sidde og vente en halv time med et spørgsmål.
- Jeg foretrækker et levende og engageret publikum, så kom endelig frem emd jeres spørgsmål med det samme, sagde hun.
Villeman startede sin fortælling historien om det danske kongehus, som er verdens næstældste monarki - efter det japanske kejserdømme - med historien om den lille kronprins Frederik, der ikke havde megen kontakt med sine forældre.
- Dronningen ammede ham ganske vist, men når det var tid til at hygge, bøvse og skifte var det personalet, der tog over. På den måde har Frederik aldrig nogensinde haft et nært forhold til sin mor og far. Det nære forhold, der er så utroligt vigtigt for, at det lille barn vokser op i ro og tryghed - og får selvtillid og føler sig elsket. Frederiks elskede barnepige, Else Pedersen, der kom til da han var ca. seks måneder, er i virkelig dén, der har opdraget både ham og prins Joachim - og trøstet og støttet dem, fortalte Villemann.
Bange for farmand
Som fem-årig var kronprinsen så skrækslagen for sin far, at han enten flygtede, når prins Henrik var i nærheden - eller gemte sig bag Else Pedersens skørter.
- En gang var Frederik forsvundet og Else ledte oppe og nede - alle steder - men intet sted var han at finde. Til sidst gik hun op på det øverste loft på Amalienborg - i hans mors hus - og der havde Frederiks gemt sig bag en papkasse. Han græd fortvivlet og var fuldkommen utrøstelig. Efter lang tid lykkedes det Else Pedersen at få ud af ham, hvad der havde skræmt ham så meget, og Frederik svarede: jeg vil ikke være konge. Ingen tvivl om, at dén kunne hans forældre nok have håndteret lidt mere pædagogisk, fortsatte Villemann.
Her er også en stor del af forklaringen på, hvorfor kronprinsen opfører sig, som han gør ved officielle arrangementer, mener hun.
- Én til én er Frederik i stand til at kommunikere og være nærværende og virkelig give indtryk af, at han lytter og forstår. Men i selskab med mange mennesker går han helt i stå, og det dur jo ikke for en kommende konge, siger Villemann.
Her protesterede en publikummer, der havde mødt Frederik og haft en god oplevelse. Han syntes, at Frederik var både meget sympatisk og vidende og god til at lytte.
- Jamen, det er jo netop pointen. Han kan godt være social - mand til mand - men han er ikke til en stor menneskeskare, svarede Trine Villemann.
Kæmpe mindreværd
Hun fortalte om kronprinsesse Mary, der angiveligt er rasende jaloux, fordi Frederik også danser med andre end hende.
- Kronprinsen er jo lidt af en damernes ven, og det kan Mary, der lider af kæmpe mindreværdskomplekser slet ikke klare. Igennem årene har hun lavet flere scener, når Frederik har talt lidt for længe med sine gamle kærester, der i dag er godt gift med succesrige mænd - scener, der nemt kunne være endt med skandaler. Mary kan ikke finde ud af at være kronprinsesse - men hun kan finde ud af at være ”perfekt” - så dét er hun. I stedet ville det være fantastisk, hvis hun turde være Mary fra Hobart, men det gør hun ikke. Og så skal vi ikke glemme, at hun er en pige fra provinsen - bare omme på den anden side af jordkloden, siger Trine Villemann.
Men Mary er ikke alene om at skulle være blevet kigget efter i sømmene, mener hun.
Sov i timen
- Da prins Joachim skulle giftes med Alexandra Manley, var der virkelig nogen, der sov i timen. De fleste af Alexandras mandlige kolleger på Mærsks kontor i Hong Kong kendte Alexandre vældig godt. Så godt, at hun nok ikke skulle have været gift med en dansk prins. Og da Alexandra forlod Joachim i 2004, skulle Joachim ikke blot betale underholdsbidrag til hende af egen lomme. Han købte også en villa til hende, så hun og børnene kunne bo standsmæssigt - i dag er villaen belånt til skorstenen. Folketinget hastebehandlede i øvrigt ved skilsmissen en lov, der sikrede Alexandra. der fik titel af grevinde af Frederiksborg, yderligere 2,1 mio. kr. som skatteborgerne fik lov at betale. Man kan spørge sig hvorfor? Er der nogen, der har et bud på det, spurgte Villemann publikum.
- Er det mon grund af Joachims ”tilbøjeligheder”, spurgte flere publikummer.
Royale skandaler
- Sandt er det i hvert fald, at Joachim og Alexandras husholdning tidligere var indblandet i en mindre skandale med en chauffør, der angiveligt skulle have brugt penge på ting, som han siden lækkede til pressen. Balladen endte i et forlig, men det var den første sprække i lakken. Og måske endda begyndelsen til, at det senere gik, som det gik mellem Joachim og Alexandra, sagde Villemann.
De kongelige koster os 345 mio, kroner årligt i ”drift” - og her til kommer drift af slotte, biler og meget andet - mange penge for et lille land.
- Det betyder ikke noget, hvis vi fik noget for pengene. Men som det er nu, er det danske monarki faktisk mere gammeldags og stift end det var mens kong Frederik og dronning Ingrid sad på tronen. Og der er ingen tvivl om at Margrethe og ikke mindst Henrik kan tage æren for det. Jeg tjekkede lige dronningens kalender for oktober november, for at se, hvad hun har travlt med. Resultatet var ingenting - i følge hofkalenderen. Men nu ved jeg tilfældigvis, at hun arbejder med at skabe kostumer og koreografi til Tivolis juleforestilling - balletten ”Nøddeknækkeren”. Men er det et offentligt anliggende - eller skal skatteyderne igen blot betale for dronningens hobby, spurgte Villemann.
Om at yde et dagsværk
Heller ikke kronprinsen mente hun, levede op til en arbejdsindsats, man kan forlange af et ungt menneske i sin bedste alder - i Frederiks tilfælde nemlig 44 år.
- Kronprinsen er ikke jordens flittigste prins. Når han deltager i kapsejlads i sin yndlingsbåd Farr40, som hedder Nanoq, (inuit for isbjørn), kalder hoffet det for ”arbejde”. Det svarer jo til, at vi andre ville få vores hobbies finansieret af skatteyderne. Hvad er der egentlig galt med han arbejdede 37 timer om ugen - som alle andre mennesker gør. Skal de kongelige ikke gå foran folket, være moralske fyrtårne og inspirere til, at vi alle sammen gør en indsats - i stedet for at tage på lange, luksuriøse sejlerferier, med en eller to officielle pligter på 14 dage - og så lade hoffet kalde det arbejde. Udflugter der koster mange mio. kr. fordi de skal have tre-fire PET-agenter med sig til at passe på sig, spurgte hun.
Kongehus på slankekur
England kan være et eksempel til efterfølgelse - men de fleste monarkier kan lære det danske monarki en hel del.
- Prins Charles har bebudet, at han går ind for et slankere monarki, hvor linjen stopper med William og Kate og Harry og hans kone - når han finder én. I Danmark består den danske arvefølge af hele 13 personer - og slutter med prinsesse Elisabet. Der skal en meget stor katastrofe til at udrydde så mange mennesker - og det Gud forbyde. I Spanien, hvor der også er økonomisk krise, er det spanske kongehus gået med til at gå syv procent ned i apanage, Til sammenligning fik det danske monarki en stigning på knap 0,5 pct. for få uger siden, oplyste Villemann.
Aftenens publikum var stort set alle enigt med Villeman i, at monarkiet burde moderniseres - og det ville klæde de kongelige at trække i arbejdstøjet. Men hvad gør vi så, hvis vi gerne vil bevare monarkiet.
- Vi ved, at det danske monarki koster os 345 mio. kr. årligt - og dertil kommer som nævnt sikkerhesudgifter, hver eneste gang de kongelige rejser eller træder uden for døren. Det er mit seriøse bud, at de samlet koster os godt en halv mia. kr. Det er rigtig mange penge. Og for de penge er der ingen tvivl om, at monarkiet skal moderniseres, etiketten skal brydes op, institutionen slankes, og de kongelige skal lære at være tilgængelige for folket. Med andre ord skal der ryddes op i hele det bureaukratiske korps af hoffets ansatte. Frederik og Mary kunne med fordel ønske sig en række kompetente, rådgivere, der kan give professionel rådgivning. Dét kunne de f.eks. ønske sig i julegave, sluttede Trine Villemann.
