Det demokratiske tomrum

Alt for få danskere planlægger at stemme til dagens valg til Europa-Parlamentet, og det giver store demokratiske problemer, lyder det fra både politikere og eksperter.

Har du lagt mærke til, at advarslerne mod rygning på cigaretpakkerne er blevet meget større? Synes du, at man skal have lov til at transportere grise og køer i mere end otte timer, når de skal til slagteriet? Vidste du, at det nu er forbudt for enkeltskrogede tankskibe at lægge til i europæiske havne? Skal genmodificerede produkter mærkes i alle tilfælde, så forbrugerne ved, hvad de køber? De spørgsmål er bare en brøkdel af de emner, som Europa-Parlamentet enten har taget stilling til eller skal stemme om, når de nye parlamentarikere træder sammen i Strasbourg efter valget i dag. Siden 1979, da borgerne i det, som dengang hed EF, direkte kunne vælge medlemmerne, har Europa-Parlamentet fået større og større indflydelse på vælgernes hverdag. Faktisk skal de europæiske ministre have parlamentarikernes godkendelse i halvdelen af de lovforslag, som de forhandler om, og hvis den kommende forfatningstraktat bliver vedtaget i uændret form, når tallet op på 75 procent. Netop derfor får politikere og samfundsforskere grå hår i hovederne i øjeblikket, fordi stemmeprocenten i de 25 medlemslande ser ud til at ville slå alle bundrekorder, som den har gjort ved valg efter valg de sidste 25 år Bestemmer ikke noget - Det er dybt mystisk, konstaterer Anne Mette Vestergaard, som er europapolitisk chefrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Hun har netop udgivet bogen "Fra ælling til svane?" om Europa-Parlamentets stigende indflydelse og europæernes indtryk af dets arbejde. - Når vi har folkeafstemninger, er det ikke noget problem at få folk på barrikaderne, fordi de synes, EU bestemmer for meget, men når vi som borgere nu har reel indflydelse på "det nede i Bruxelles", så er holdningen, at parlamentet jo alligevel ikke kan bestemme noget som helst. Og hvis der er én ting, som både EU-tilhængere, -skeptikere og -nejsigere er enige om, så er det, at den lave valgdeltagelse er et stort demokratisk problem. - Nogle vil jo påstå, at den lave stemmeprocent er et bevis på, at EU ikke fungerer demokratisk, mens andre vil argumentere for, at når folk har haft muligheden for at stemme, så er der tale om folkestyre. Generelt kan man dog sige, at det nye parlament har et stort legitimitetsproblem, når det kun har opbakning fra halvdelen af vælgerne, forklarer Anne Mette Vestergaard. Hun sammenligner det forestående valg med situationen i USA, som hun kalder for det perfekte skræmmebillede. Her afgiver kun knap halvdelen af befolkningen deres stemme ved de nationale valg, og store grupper af minoriteter som afro-amerikanerne stemmer stort set ikke. Ifølge forskeren fra DIIS kan man argumentere både for og imod, om valgene dér kan betegnes som fuldt ud demokratiske. Kalder Folketinget Ligesom eksperterne er kandidaterne til Europa-Parlamentet også frustrerede. De savner blandt andet en større indsats fra Christiansborg. - Der er jo ingen opbakning fra Folketinget overhovedet, siger Junibevægelsens Jens-Peter Bonde, der gerne så store debatter om Europas fremtid med lederne af de politiske partier, som har større gennemslagskraft end de fleste af kandidaterne. På den front kommer Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokraternes spidskandidat, ham i møde. - Det er store krav at stille til 14 parlamentarikere, at de skal klare den europæiske dagsorden i valgkampen, men det vil ikke være uoverkommeligt, hvis de 179 folketingsmedlemmer var dybt engagerede sammen med deres kandidater, mener han. Som tidligere statsminister kender Nyrup alt til forløbet af en national valgkamp i Danmark. Så snart formanden for Folketinget har offentliggjort valgdatoen, stopper stort set alt arbejdet på Christiansborg, og samtlige medlemmer kaster sig ud i en hæsblæsende valgkamp i hele landet. Sådan burde det også være nu, mener han. Ud i landet - Jeg kunne godt tænke mig, at til næste EP-valg i 2009 klingede Folketingets formand med klokken og sagde: God valgkamp. Sådan skulle hele Folketinget ud og diskutere Europa i de sidste fire uger inden valgdatoen. Det kunne være en konstruktiv og smuk tanke og også en relevant tanke for at se det europæiske og det nationale sammen, lyder forslaget fra Poul Nyrup Rasmussen, der dog endnu ikke har luftet ideen over for partiledelsen. Anne Mette Vestergaard pointerer, at Folketinget er ved at ændre sin arbejdsgang, så de enkelte udvalg, der for eksempel beskæftiger sig med fødevarer, trafik eller miljø, bliver inddraget i den proces, der foregår, når et forslag i EU bliver til lov. Unge føler sig usikre Anne Mette Vestergaard mener også, at kandidaterne må tage andre midler i brug end de traditionelle møder i forsamlingshuse og præsentationer i fjernsynet. Det gælder især over for de unge og lavtuddannede, som har størst tendens til at vælge sofaen frem for stemmeboksen. - Nogle føler det som et demokratisk ansvar at stemme, men det er i høj grad de veluddannede, forklarer hun og tilføjer, at vi ofte også glemmer at indpode den demokratiske rygmarvsreaktion i vores børn. Det er formanden for Europabevægelsen, Erik Boel, enig i. - For de fleste fylder politik i almindelighed og EU i særdeleshed forsvindende lidt i hverdagen, og når man ser på pensum i folkeskolen, så er det emne virkelig marginaliseret, mener han. Carsten Vesterager Petersen kender til det problem fra sin egen hverdag. Han er konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd og har været med til at organisere kampagnen "Stem1306", som er rettet mod de unge i gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler. Idéen er at bringe de yngste kandidater fra samtlige partier og lister med rundt i landet og lade dem diskutere med de unge. Konkrete spørgsmål bliver slynget ud i lokalet, og før politikerne svarer, skal tilhørerne vise deres egen holdning ved enten at blive siddende på stolen, stille sig op på den eller - hvis de drister sig til ikke at stemme! - kravle under den. Sejt træk - Men det er et langt sejt træk, fortæller Carsten Vesterager Petersen. - Det er ikke, fordi de unge ikke er interesserede, og ikke vil, men vi har lavet en undersøgelse, der viser, at det store flertal føler, de slet ikke ved nok om selve opbygningen af EU, og hvad unionen egentlig laver, tilføjer han. Det er de unge ikke alene om, og igen er det skolen, der må stå for skud. - Folkeskolen opdrager ganske vist børnene til at have et demokratisk sind, men det gælder mest i konkrete situationer, når de har gruppearbejde eller diskuterer med hinanden, men den faktuelle viden mangler. Er man først nået igennem Folketingets arbejde, som jo er ret tungt stof, så er det næsten ikke til at overkomme EU's institutioner også, siger chefrådgiver Anne Mette Vestergaard. Frem med visionerne Hun understreger også, at temaerne i valgkampen har stor betydning for valgdeltagelsen. I stedet for at diskutere et emne som konflikten i Mellemøsten, som EuropaParlamentet slet ikke har indflydelse på, bør medlemmerne tage fat i konkrete ting fra europæernes hverdag som fødevarer og miljø. Europabevægelsens formand, Erik Boel, er ikke helt enig. Han er med på, at kandidaterne også skal diskutere det jordnære, men han efterlyser samtidig de store visioner. - Når man ser på hverdags-emnerne, så mener jeg, der er for stor konsensus i debatten. Vores vision er at skabe et ægte europæisk demokrati ved at styrke Europa-Parlamentet, så det får lovgivende magt og ret til at vælge formanden for kommissionen. Som det er nu, er der for meget teknik og administration i diskussionerne og for lidt politik, mener han. Han får opbakning fra uventet kant. Junibevægelsens Jens-Peter Bonde er nemlig enig - om end med modsat fortegn. - Hverdagsemnerne mobiliserer ikke vælgerne, fordi der er konsensus blandt danskerne. Det er jo ikke nogen kandidater, der for alvor vil gå ud og argumentere imod sikre fødevarer. Der skal drama og forskelle til, og det kan man få, hvis man diskuterede den kommende EU-forfatning i stedet for, siger han. Uanset hvad er én ting dog sikker: Om du er for eller imod strammere rygeregler, om du er utilfreds med behandlingen af slagtedyr, om du er glad for at olietankerne i de danske farvande skal være mere sikre, eller om du er nervøs ved udsigten til genmodificerede varer i køledisken, så er der kun én måde, du kan sikre dig indflydelse på: Ved at sætte dit kryds på stemmesedlen i dag.