Hjørring

Det drejer sig om 75-års jubilaren

HJØRRING:- Det er af de stærke sager, siger Wilhelm Jensen og tager alligevel en slurk til af sin Gl. Dansk. Og så travlt har der været med at gøre terapien på plejehjemmet klar til de mange besøgende, at Wilhelm Jensen helt har glemt at få sit guldur på. Det han fik af personalet i gave for ti år siden. Også i dag trænger gaverne sig på. - Jeg må have fat i bæreposer, mener jubilaren om vin, blomster og slik i massevis. Især det sidste er godt. For Wilhelm Jensen er en rigtig slikmund og rationerer efter ordre fra personalet alligevel sin slik på grund af sukkersygen. Gaverne kommer fra både politikere og familie, medarbejdere og naboer på Plejehjemmet Fynsgade, der denne tordag er inviteret på morgenkaffe for at hylde Wilhelm Jensen. Tirsdag fyldte han 95 år og i denne uge har han boet på hjemmet i 75 år. Ikke i Fynsgade alle årene. Kun efter at hans oprindelige hjem, Plejestiftelsen i Overgade, i omkring 1990 skulle bruges til noget andet. Her var der i sin tid fattiggård, hvor unge Wilhelm flyttede ind som 20-årig. Hvor han opholdt sig før den tid, kan ingen rigtigt huske. Hverken Wilhelm Jensen selv eller den familie, han for syv-otte år siden endelig fandt gennem en omtale i Familie Journalen. Drejeren - Wilhelm var født udenfor ægteskabet og havde vistnok lovet ikke at snakke om sit ophav. Det var pinligt og bestemt ikke noget man talte om i famlien, fortæller Jette Mørch Jensen, hvis svigerfar var halvbror til Wilhelm Jensen. Det hele kom for dagen, da Wilhelm Jensen i Famlie Journalien fortale om sin far "Drejeren". - Min svigerfar hed aldrig andet end Søren Drejer, og det viste sig at være Wilhelms halvbror. Også to af Jette Mørch Jensens voksne børn, Lea Mørch Agerskov og Michael Jensen, er denne dag med til at fejre jubilaren. Samt ni-årige Cecilie Mørch Agerskov, der ifølge Jette Mørch Jensen er Wilhelms yndling. Men i dag drejer det sig - så at sige - om Wilhelm Jensen, der trives i Fynsgade. Som tidligere kan han dog ikke gå til hånde alle steder. Det forhindrer kørestolen. Men glæde sig over festen - efter at den første forvirring har lagt sig - det kan han sammen med bl.a. sin familie. Den familie, som han vidste måtte være et sted og aldrig talte højt om. For det gjorde man ikke.