Det endte med en optur

Hurtig føring blev afløst af katastrofal periode men oprejsning igen

WHITE HAWKS ESBJERG 7-5 ISHOCKEY, ISLIGAEN Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:FREDERIKSHAVN: Hjemmeholdet fik en forrygende start med tre mål i løbet af kampens første 7.21 minutter, men alligevel blev der masser af spænding i bundopgøret. Rutinerede Mike Grey lagde for med en genistreg. Vicekaptajnen sendte fra en vinkel på 90 grader pucken ind på benet af EfB-keeper, Fabrice Lhenry, og så var høgene i front og linjen var lagt. Scoringen faldt i powerplay, og da hjemmeholdet igen kom i overtal, stod Ilya Dubkov for genistregen med en perfekt pasning til Schioldan, og blot 16 sekunder senere strøg pucken igen ind i EfB-målet. Den høje effektivitet kunne dog ikke fortsætte hos høgene, og i stedet vendte kampen totalt mod slutningen af første periode. Og anden periode blev en ren katastrofe for hjemmeholdet, der totalt blev kørt over af et både godt spillende og fightende EfB-hold. White Hawks havde rigeligt at gøre med at forsvare sig, men energien vendte imidlertid tilbage til høgene, og blot 1.37 inde i tredje perioden fik Radim Piroutek i to forsøg udlignet, og så var hjemmeholdet i teten. Og i powerplay fik Christian Schioldan så prikket pucken ind til 5-4, inden Jeff Corey sluttede festen. [ Kampfakta: @Brød.8.fakta-fed:Periodecifre: 3-1, 0-3, 4-1. Mål: 5.22, 1-0 Mike Grey ass. Matt Davidson (5-4 spil), 7.05, 2-0 Christian Schioldan ass. Ilya Dubkov (5-4 spil), 7.21, 3-0 Jeff Corey ass. Mike Grey, 18.39, 3-1 Olivier Conqueux ass. Jonathan Zion, 21.13, 3-2 Aigars Cipruss ass. Steve Rumsha (5-4 spil). 29.49, 3-3 Kimmo Salminen ass. Torben Benjaminsen, 37.12, 3-4 Kimmo Happo ass. Kimmo Salminen (spil 5-3), 41.37, 4-4 Radim Piroutek ass. Vjaceslavs Fanduls, 53.22, 5-4 Christian Schioldan ass. Mike Martin, 55.20, 6-4 Jeff Corey ass. Mike Grey, 56.12, 7-4 Jeff Corey ass. Ilya Dubkov, 59.07, 7-5 Andreas Andreasen Udvisninger: White Hawks 7x2 min., Esbjerg 6x2 min. Hoveddommer: Allan Smith, Tilskuere: 851 i Iscenter Nord.