Lokalpolitik

Det endte med fire millioner

} TRAFIK: Der bliver ikke sat en bremser for trafiksikkerhedsarbejdet i Sejlflod Kommune, sådan som politikerne i økonomiudvalget havde lagt op til. Et flertal i kommunalbestyrelsen har nemlig imødekommet ønsket fra teknisk udvalg om at få frigivet en halv million kroner til færdiggørelse af planlagte trafiksikkerhedsopgaver i Storvorde, Mou og Kongerslev. Flertallet i økonomiudvalget havde lagt op til, at teknisk udvalg kun skulle have frigivet tre af de fire millioner budgetlagte kroner, det havde bedt om, men det blev i byrådsalen kritiseret for at være en refleksreaktion. Lone Landkildehus (V) medgav da også, at økonomiudvalget "plejer at halvere beløbet". Hun syntes på den baggrund, at udvalget havde opført sig imødekommende, men det var altså ikke nok, mente flertallet i byrådet - blandt andet efter at hendes partifælle Johannes Haase havde argumenteret for, at trafiksikkerhedsarbejdet blev fuldført. Han mindede om, at det gjaldt skolebørnens sikkerhed, og at der i de tre byer var blevet gjort et stort stykke forberedende arbejde. - Så synes jeg godt, at vi kan få lov at fortsatte, sagde han og fik lov.