Det er blevet dyrere at bygge nyt

Arbejdsomkostninger til nybyggeri stiger, mens materialepriserne falder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det blev lidt dyrere at få håndværkere til at bygge huse i fjerde kvartal sidste år i forhold til kvartalet før. Samlet steg udgiften på den post med 0,7 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

De samlede omkostninger ved at bygge nyt var dog uændrede, da det blev lidt billigere at købe materialer. Samlet faldt priserne med 0,3 procent.

At de faldende omkostningerne kan holde de samlede udgifter i ave skyldes, at der bruges mange materialer, når der skal bygges nyt. Og at den post udgør en større andel end håndværkernes løn.

Samlet set steg det såkaldte byggeomkostningsindeks for et enfamiliehuse med 0,1 procent, mens de samlede byggeomkostninger for etageboliger faldt med 0,3 procent.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.