Hjørring

Det er da ikke en dræberkanin

Sebastian Klein optrådte på Hjørring Bibliotek

Sebastian Klein havde en smule svært ved at få den dødsensfarlige dræberkanin til at udføre sit stunt. Foto: Bente Poder
Sebastian Klein havde en smule svært ved at få den dødsensfarlige dræberkanin til at udføre sit stunt. Foto: Bente Poder

HJØRRING: En dødsensfarlig dræberkanin fra Peru, der kan hoppe helt op til stjernerne, og en cirkusartistmus, der kan flyttes ved tankens kraft.

Det var de dyr, som tv-værten Sebastian Klein præsenterede for publikum på Hjørring Bibliotek i weekenden.

Eller han forsøgte da i hvert fald. For han havde ikke så meget held med at få dyrene til at gøre de vilde ting, han påstod, de kunne.

Showet på Hjørring Bibliotek var en del af Nordvember-programmet, hvor bibliotekets ansatte har sluppet fantasien Sebastian Klein gæstede Hjørring med sit zooloMusikshow, der på ægte Nordvembervis havde fået titlen ”Dyr fra NORD – og alle de andre dyr”.

Under hele showet kostede han rundt med de børn, der agerede frivillige i hans numre, og han sendte ubehøvlede og drilske kommentarer til både børnene og de voksne i publikum, mens han forgæves forsøgte at bilde dem ind, at hans medbragte kanin i virkeligheden var en dødsensfarlig dræberkanin, der kunne hoppe helt op til stjernerne, og at han med tankens kraft kunne flytte en mus fra et sted til et andet.

Men alle drillerierne og de ubehøvlede kommentarer var selvfølgelig bare for sjov, og publikum - både børnene og de voksne - morede sig kosteligt over tv-værtens tossede opførsel.

Resten af måneden kan børnene blandt andet se en udstilling om Pedersen og Findus og deltage i masse aktiviteter om vikinger på biblioteket.

Hele programmet med Nordvember-aktiviteter for både store og små kan findes på bibliotekets hjemmeside.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden