Miljø

Det er den rene energi – også fra oven

Mere end 800 baptistspejdere har sat hinanden stævne i Øksedal ved Nibe.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Streetdance giver sved på panden hos spejderne, som også skal bruge deres personlige energi.

Der er dømt ren energi - både i miljømæssig, fysisk og overført forstand på landslejren i Øksedal ved Nibe, hvor mere end 800 baptistspejdere fra Danmark, Sverige og Tyskland i øjeblikket er samlet. - Vi har valgt Ren Energi som tema for at signalere, at vi gerne vil være mere miljøbevidste. Både i forhold til den globale opvarmning og miljøet men også i forhold til sundhed og aktiviteter, som kan få pulsen i vejret hos den enkelte, forklarer Pia Duebjerg Andersen fra lejrledelsen. Hun tilføjer, at man som kristen også er sikret "en masse energi fra Vorherre", og det gør som regel tingene lidt lettere. - Der er forholdsvis mange baptistkirker i Nordjylland, og derfor er der også mange baptistspejdere i Aalborg og omegn, supplerer Trine Engbo Larsen. Hun understreger, at man sagtens kan være baptistspejder uden at være med i kirken, men det smitter alligevel af på interessen. - Ligesom de øvrige spejderkorps døjer vi desværre en del med at skaffe nye medlemmer, fortsætter Pia. - Men derfor er det også godt, vi har vores landslejre. Det er jo en kæmpe oplevelse at tage af sted på sådan en, og det giver som regel en fornyet interesse - også efter man er kommet hjem. Pia Duebjerg smiler. Hun er både glad for årets tema, og de mange spejdere, som har meldt sig til lejren. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende fredag.