Børnepasning

Det er en børnehave

Nyvalgte folketingsmedlemmer har påpeget, at Folketinget til tider virker som en børnehave. Det er en oplysning, som jeg har ført til torvs i flere år, som nu bl.a. støttes af både Folketingets formand og næstformand, og som fredag under debatten om DFs forslag om at forbyde foreninger, der virker ved vold, viste sig netop på det niveau.

Mod slutningen var der kun tre folketingsmedlemmer i salen under debatten ud over den stab, som er forpligtiget til at være til stede under debatter. Det er en af tingene, men når man så hører niveauet af debatten, kunne man forstå, at det er Rigsadvokaten, der fastsætter niveauet for, hvilke sager, der skal føres i retterne i dette land. Jeg vil gerne spørge Jan E. Jørgensen (V) og Anne Baastrup (SF), hvad de mener, der skal til for, at man skal føre sag om foreningers opløsning jfr. Grundloven, når de bandelikvideringer, der gennem mange år har fundet sted med stadig grovere indhold, ikke giver grundlag for at gennemføre den slags sager. Det er sjældent, at jeg er enig med DF i ret meget, men jeg må tilstå, at jeg må give Peter Skaarup ret i, at vi ikke får mere grundlag for at gennemføre sådanne sager, end de sager vi har set bare inden for de sidste 5-10 år. Det er en svaghed af dimensioner, at et flertal i Folketinget ikke pålægger anklage-myndigheden at gennemføre disse sager. Jeg mener faktisk, at anklagemyndigheden ikke er troværdig, når man påstår, at man ikke har nok til at få sådanne sager til at holde. Så må man samle nok til, at de kan holde, det er anklagemyndighedens pligt. De to nævnte medlemmer af Folketinget plæderede for, at det ville være en blåstempling af de pågældende foreninger, hvis man tabte en sådan sag. Det er i høj grad en blåstempling, hvis man ikke gør noget. Det betyder åbenbart ikke noget, at Grundlovens bestemmelser ikke lægger op til, at det er Folketinget, der skal bestemme, om en sådan sag skal føres, men har bestemt, at sådanne foreninger skal forbydes. Hvilken interesse har man i ikke at forsøge? Man kunne dog fra lovgiverne i dette land markere, at man vil gøre, hvad man kan for at bekæmpe disse foreningsmedlemmer. Jeg mener i øvrigt, at der ligger masser af materiale i form af medlemsregistrering og kriminalsager mod medlemmer i politiets tilgængelige registre til, at Rigsadvokaten kan rejse adskillige sager. At jeg så kan have mine tvivl om virkningen, er en helt anden sag, for medlemmer af disse foreninger er jo totalt ligeglade med de love, som Folketinget vedtager. Der skal i hvert fald vedtages nogle kraftige sanktioner til at understøtte et sådant foreningsforbud.