EMNER

- Det er en gang rod

Børne-, familie- og kulturudvalgsformand var ikke klar over, at også teknisk forvaltning arbejder med en vejløsning

I snart to år har beboerne på den private fællesvej, Skovvej i Bedsted, kæmpet for en løsning på den øgede trafik, der er opstået i forbindelse med at daginstitutionen Skovtrolden i Rønhede Plantage. Foto: Klaus Madsen

I snart to år har beboerne på den private fællesvej, Skovvej i Bedsted, kæmpet for en løsning på den øgede trafik, der er opstået i forbindelse med at daginstitutionen Skovtrolden i Rønhede Plantage. Foto: Klaus Madsen

I snart to år har beboerne på den private fællesvej, Skovvej i Bedsted, kæmpet for en løsning på den øgede trafik, der er opstået i forbindelse med daginstitutionen Skovtrolden i Rønhede Plantage. Skovvej er for tiden den eneste forbindelse mellem Vestervigvej og Rønhede Plantage, og beboerne har hele tiden bedt om en alternativ vej, så Skovvej kan spærres af. For et år siden tog beboerne sagen i egen hånd og spærrede vejen af. Nu, et år senere, er der endnu ikke fundet en løsning. Heller ikke da børne-, familie- og kulturudvalget tog sagen op på sit seneste møde. Udvalget skulle tage stilling til en permanentgørelse af Skovtrolden. Og i den forbindelse skrev forvaltningen i dagsordenen, at det "ikke har været muligt at finde alternative vejadgange til Skovtrolden". Sagen blev dog udsat til næste møde den 26. maj. - Vi havde en drøftelse af sagen. Og da et af udvalgets medlemmer nævnte, at der faktisk findes en alternativ mulighed, besluttede vi at undersøge sagen nærmere, fortæller udvalgsformand Preben Dahlgaard (R). Han var faktisk heller ikke klar over, at teknisk forvaltning for tiden sideløbende undersøger, om en permanentgørelse af Skovtrolden vil kræve en ny lokalplan. - Det er en gang rod, at to forvaltninger sideløbende er hen over sagen, siger han. Læs mere i Thisted Dagblad lørdag