Frederikshavn

Det er en livsstil at være DDS-spejder

Spejderbevægelsen mærker at ungdommen - og dens forældre ikke bryder sig om bindinger

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Prøv lige at se et velbagt snobrød helt uden forbrændingerFoto Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Høsten var god i lørdags. Her sikrede Det Danske Spejderkorps, DDS 1. Frederikshavn, sig to helt nye spejdere til ungdomsarbejde - og nok så vigtigt yderligere en leder til at tage fat om at skabe en god aktivitetsramme for unge fra 6 år og opefter. Der var nemlig Åbent Spejderhus på Toftegårdsvej - og det er nødvendigt at åbne dørene en gang imellem for at vise ungdommen - og ikke mindst den forældre, hvad spejderbevægelsen byder på - og at indholdet stadig er holdbart for unge i 2007. - Det er som det altid har været et tilbud om en sund livsstil. Vi ved, at man gennem spejderarbejdet får venner for livet og det i en ramme, som man har svært ved at slippe. Så der er stadig masser at byde ind med fra vores side, siger Anna-Grete Zobbe. Hun og hendes lederkolleger har 69 unge mennesker i DDS 1. Frederikshavn og hun håber selvfølgelig, at der igen kommer en yderligere vækst. - Vi har gode rammer - og godt indhold, men vi ved godt at det stiller krav, siger hun. Man kan ikke være med på halv tid. Hvis man skal være spejder, så er man nødt til at ville det på fuld tid - ellers mister det intensiteten og tiltrækningskraften. Og det ødelægger arbejdet og det sociale element for de øvrige. Men på åbent-spejderhus-dagen var der fuld opbakning i alle hjørner. Der var telte, der var A-raftegang, og nok så vigtigt pandekagebagning over bål. For når man er spejder er man tæt på naturen også den naturlige sult.