Det er for galt

Nej, nu bliver det for galt. Jeg fik næsten morgenkrydderen galt i halsen, da jeg læste Finansminister Thor Pedersens læserbrev i Nordjyske 22. august. Skattelettelser til de lavestlønnede og pensionisterne. Jeg har end ikke fået nyt skattekort, og det havde jeg heller ikke ventet, da jeg får under kr. 100,00 i timen for mit arbejde. Min mand er efterlønner. Han fik et nyt skattekort, men der var slet ingen ændringer, hverken på skatteprocenten eller fradraget. og min mor er pensionist. Hun har sørme heller ikke set skyggen af skattelettelser. Ja, dig og dine højtlønnede kollegaer kan sagtens fejre 1000 dage med skattelettelser, og du skriver, at skattelettelserne er dækket ind, men jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan. ydermere, at Socialdemokraterne vil fra skattestop til skattehop. Der da være rimelighed til. Jeg vil gerne betale mere i skat, hvis det bare kom de ældre til gode f.eks. med mere hjemmehjælp. Det kan kommunerne jo ikke med dette elendige skattestop. Alice Schneider, Bondgårdsvej 35, Skærum