Pension

Det er forringelser

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg vil ikke gerne have siddende på sig, at regeringen forringer forholdene for medborgere, der ikke er i stand til at yde maksimalt på arbejdsmarkedet.

Derfor går hun (18.12.) voldsomt i rette med undertegnede. Uanset hvor mange gange ministeren argumenterer med, at hun med sin nye lov vil hjælpe unge under fyrre år, hvis der er udsigt til, at de engang kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, så er og bliver det dog en forringelse at nægte dem muligheden for førtidspension. Ingen bliver i dag tilkendt førtidspension, medmindre alle muligheder er afklaret og har vist sig umulige. Og allerede i dag tilkender kommunerne førtidspensioner, som efter to, tre eller måske fem år skal tages op til ny overvejelse. Med en førtidspension er vejen tilbage til arbejdsmarkedet altså ikke lukket, og jeg er slet ikke i tvivl om, at langt de fleste gerne vil bytte deres pension med et lønarbejde, hvis de kunne. Vi oplever, hvordan medlemmer kommer grædende til os, fordi de hverken fysisk eller psykisk magter at skulle trækkes gennem endnu flere arbejdsprøvninger og aktiveringer. VK's nye regler vil kun skabe stress og usikkerhed for en gruppe medborgere, der i forvejen har svært ved at overskue tilværelsen. Uanset hvad ministeren tror, så kan en førtidspension være den bedste - og mest værdige - hjælp, også til unge under 40 år. Jeg er selvfølgelig enig med ministeren i, at der skal gøres en stor indsats for at hjælpe unge tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de evner og magter det. Men så hjælper det i hvert fald ikke, at ministeren samtidig med sin tilsyneladende omsorg forringer mulighederne for aktivering. Aalborg Kommune har eksempelvis gode erfaringer med projekt "Aktive hurtigere tilbage", som har nedbragt antallet af langtidssyge i kommunen. Med VK's nye aktiveringslov nedsættes refusionen til kommunen, der således må spare 23 millioner kroner inden for syge-, dagpenge- og aktiveringsområdet og derfor er tvunget til at nedlægge succesfulde projekter. Er det hjælp til de svage, minister? Eller er det hjælp til mennesker uden for arbejdsmarkedet, når VK forringer økonomien i AMU-systemet, nedsætter beløbsgrænsen for lediges selvvalgte uddannelse, begrænser unges optagelse på produktionsskoler og hæver egenbetalingen på VUC-kurser, der kunne kvalificere til måske videre uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet? På samme måde har vi i HK utrolig vanskeligt ved at se, at det er en voldsom forbedring af fleksjobordningen at nedsætte ydelsen til maksimal dagpengesats. I dag lønnes fleksjob efter overenskomst med offentligt tilskud til arbejdsgiveren, så det er da en forringelse, der er til at mærke. Rigtig mange har gennem fleksjobordningen fundet en plads på arbejdsmarkedet og dermed en plads i samfundet, føler de. Men forud er deres arbejdsevne undersøgt og vurderet grundigt. Der er ingen grund til at gøre fleksjob midlertidige. Det er flot nok, når ministeren vil gøre fleksjobordningen mere rummelig. Men måske en kende naivt at tro, at virksomhederne vil se den store nytte i medarbejdere, der måske kun kan arbejde en enkelt time om dagen. Desuden er køen til et fleksjob jo lang. Omkring 11.000 mennesker over hele landet modtager i dag ledighedsydelse, mens de venter på det fleksjob, de ikke kan få. Hvad mon ministeren vil gøre for at skabe flere fleksjob? Reduktion af refusionen til kommunerne gør det nødvendigvis heller ikke mere attraktivt for kommunerne at oprette fleksjob. Vi er derfor bange for, at forringelserne i fleksjobordningen vil presse endnu flere ud af arbejdsmarkedet. Minister, forringelser er og bliver forringelser, uanset hvilken indpakning du giver dem. Kære minister. I stedet for at diskutere i avisen er vi klar, hvis du ønsker dialogen. Du kan bare sige til, så skal vi nok have en kop kaffe klar.