EMNER

Det er gået ganskesom frygtet

For en uges tid siden udkom bogen "Det delte Danmark" af Lars Olsen, journalist på ugebrevet A4.

Bogen er tankevækkende, ikke kun fordi endnu en socialdemokrat springer ud af skabet og melder sig under Karen Jespersens faner, hvor man faktisk mener noget med kritikken af den danske udlændingepolitik i modsætning til partiets ledelse, der i flere år monotont har messet, at den stramme danske udlændingepolitik ligger fast, uden at nogen i øvrigt har troet dem over en dørtærskel. Forskellen er, at Karen Jespersen og Lars Olsen mener, hvad de siger. De andre socialdemokrater derimod siger, hvad de tror, danskerne mener. Lars Olsen beskriver bl.a. sin datters oplevelser på Blågårdsskolen på Nørrebro. En skole, hvor de danske piger reduceres til objekter for de muslimske drenges kønsdrift. Hvor pigerne må finde sig i at blive befamlet, omtalt som ludere og chikaneret, og hvor de danske drenge får tæv, hvis de ikke følger de spilleregler, som de muslimske drenge har fastsat. Sanktioner over for de muslimske drenge er der ikke mange af, for de danske piger og drenge er jo den stærke part, eller er de? For hvem har magten på Nørrebro? Er det de danske piger og drenge, der faktisk forsøger at lære noget i skolen, er det de lærere, der ikke griber ind over for de muslimske drenges chikanerier, eller er det rent faktisk de muslimske drenge, som lærerne opfatter som ofrene? De drenge, som det er så synd for, fordi ingen vil ansætte dem, da de laver kriminalitet, hvad de jo igen gør, fordi de er fattige, som de er fordi ingen vil ansætte deres forældre... Faktisk er det slet ikke spor synd for disse muslimske drenge. De bor i et land, hvor alle muligheder er åbne for dem. Hvor det danske samfund med løntilskud, mentorordninger og andre former for positiv særbehandling gør alt – alt – hvad der er menneskeligt muligt for at få drengene integreret. Så længe flygtninge og indvandrere samler sig i visse boligkvarterer i storbyerne, udelukkende ser tv fra hjemlandet, opfostrer deres børn til ikke at respektere danske normer og regler og ikke lære deres børn dansk vil opbygningen af et parallelsamfund i Danmark fortsætte. Et sådant samfund er en fare for sammenhængskraften i Danmark. Hvis unge muslimske uromagere ikke accepterer instrukser fra danske politibetjente, så det er nødvendigt at ansætte deres landsmænd i politiet, så er det et faresignal. Hvis muslimske drenge ikke accepterer kvindelige læreres ordrer, og hvis muslimske drenge forsøger at presse danske elever ud af klasserne via tæv og chikane, vil mange flere skoler end Nordgårdsskolen i Gellerup ved Århus blive 100 pct. fri for danske elever. Hvis postvæsen og taxachauffører, som tilfældet er i Gellerup, ikke længere kan agere normalt af frygt for overfald og tyveri, er vi ude på et virkeligt skråplan. De scenarier er vi virkelig nogle, der har forudsagt i årtier. Da blev vi latterliggjort, erklæret for fremmedfjendske og kaldt for ikke-stuerene. Det, vi frygtede, er en kendsgerning: Ghetto-Danmark.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst