Det er gået helt i filt

Interessen for at arbejde i filt er stigende, oplever Bente Toft.

Esben Heine
Lone Gramkow, der arbejder i filt, rådgiver Jette Jensen med børnene Amanda og Karoline Jensen omkring filt. Foto: Henrik Louis
Forurening 17. oktober 2011 13:00

- Det har været 10 gode år. Det fortæller Bente Toft fra Filtestedet i Hallund, der i weekenden markerede fødselsdagen med åbent hus. Der var flere andre kreative mennesker, der havde aktiviteter. Anni Henriksen havde en udstilling i filtede ting, der passede til miljøet, og Lone Gramkow, der til dagligt er viceskoleinspektør i Grindsted, lavede blandt andet nisser i filt. - Jeg bruger meget af min fritid på at arbejde i filt. Ansigterne på nisser kan man lave i forskellige nuancer og det er spændende at lave et sådant farvespil. Efter i en årrække at have været tandlæge, måtte Bente Toft på grund af problemer med ryggen sadle om, og hun etablerede Filtestedet. Hun tog en ny uddannelse på seminariet. Interessen for dette område fik hun, da hun havde håndarbejde som linjefag. Der er foruden Bente Toft to ansatte i Filtestedet. Bente Toft arrangerer også en del kurser. Et aftenkursus er typisk på tre en halv time. Hun underviser også i -Selv nybegynder kan nå at filte to tørklæder eller tasker, vanter, hatte futsko, nisser og engle. Bente Toft har udviklet en speciel startpakke til kreative hobbyfolk. - Ret hurtigt finder folk ud af, at vil arbejde videre med nye ting. Hele tiden dygtiggør Bente Toft sig på kurser. Forleden var hun på et internationalt kursus med kursister fra hele verden. I dag er Filtestedet en omfattende forretning, hvor webshoppen fylder stadig mere. - Mandag er den travle dag, hvor der skal pakkes varer, som er bestilt i løbet af weekenden, fortæller hun. Og onsdag er også en travl dag. Så er der mange, der skal sikre sig en pakke til weekenden, så de kan komme i sving på fridage. Kim Toft benyttede lejligheden til at præsentere familiens hus - et "Swedish Woodhouse", som han bygger. - Vi kan mærke byggekrisen, men der er enkelte projekter i gang, fortæller Kim Toft med tilfredshed. Der blev selvfølgelig serveret fødselsdagskage.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...