- Det er gode nerver

Simon Hald kommer på en voksen opgave mod Barcelona

Simon Hald har været med i store kampe før - her ses han i CL-opgøret mod Hamburg i dyst med Henrik Toft Hansen - men kampen mod Barcelona er lidt af en drømmekamp. Arkivfoto: Michael Koch

Simon Hald har været med i store kampe før - her ses han i CL-opgøret mod Hamburg i dyst med Henrik Toft Hansen - men kampen mod Barcelona er lidt af en drømmekamp. Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:Med forstuvede fingre hos Jacob Bagersted, der skal have scannet hånden i næste uge for at se, om det står endnu værre fat, så er der lagt op til en del spilletid til den tårnhøje Simon Hald, når Aalborg Håndbold i dag får besøg af Barcelona i Champions League.

Han har spillet med i andre Champions League-kampe og har da også været med til at vinde VM for ynglinge, men dette bliver alligevel en kamp, der sætter lidt ekstra pres på nervesystemet.

- Selvfølgelig kommer der nogle flere nerver - det er helt naturligt. Men jeg ser det som gode nerver, for det her bliver en oplevelse, siger Simon Hald.

Han betegner Barcelona som et af de bedste hold, der nogensinde har været.

- Det er et af dem, det er der ingen tvivl om. De kan skifte ud mindst en gang og nærmest også to gange på alle pladser uden at falde synderligt i niveau, siger han.

Træner Nikolaj Jacobsen ærgrer sig over at skulle stille op til kampen med et særdeles skadesramt mandskab.

- Det er jo et noget tyndslidt mandskab, jeg kan mønstre. Men vi håber, at vi kan gå ud og give tilskuerne i Gigantium en god oplevelse. Resultatmæssigt vil jeg ikke spå om noget. Vi møder et hold, der vinder de fleste af deres kampe i den hjemlige liga med 10-15 mål, og de satser derfor helt og holdent på Champions League. Så de tillader ikke nogen svipsere, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.