EMNER

Det er godt nok ærgerligt...

TRIVSEL:Vores hus ligger på den mest naturskønne perle i hele kongeriget. I vores hus er der kun ansat uddannede pædagoger (det tror vi på). Vi har engagerede og nærværende forældre og 140 herlige og elskværdige børn/unge. I vores hus er der menneskelig og fagligt overskud, et sted, hvor der er plads til forskellighed og udfordring. En succeshistorie, hvis vi selv skal sige det. Vores hus er unikt (det eneste af slagsen). Vi får børnene som treårige i børnehaven med endestation i førskolegruppen. Herfra følges de gennem huset til Fritteren, som er så rummelig, at man kan være her, til man kan passe på sig selv. Derfra videre til ungdomsklubben, som er fra 6. klasse og opefter. Fuldt integreret. Denne struktur rummer mange fantastiske, pædagogiske værdier og overvejelser, som vi er meget stolte over og værner om. Bl.a. arbejder vi for, at børnene ikke blot har det godt her og nu, men også på længere sigt, og dermed er samarbejde og socialisering mellem egne og forskellige aldersgrupper så genialt. Man må sige, at vi lever op til ”Helhed i barnets liv”. Vores hus rummer også en ungdomsklub. Vi er godt klar over vigtigheden - i en ellers aftendød by, der ikke har meget at byde på - i at få vores unge ind i et ”ordentligt” miljø og væk fra ”gaden”. Vi erkender, at der hurtigt kan opstå meget alvorlige problemer (narko, alkohol, hærværk osv.), og at det ofte er fra nærmiljøet, at den forebyggende indsats er mest effektiv. Vi har et meget flot medlemstal, som har været stabilt i mange år. Nu er det så, man kan spørge sig selv: { Kunne man forestille sig, at vi slet ikke mere får tid til at nyde vores dejlige natur… { Kunne man forestille sig, at nedskæring af økonomiske og faglige ressourcer vil få vores succeshistorie til at smuldre… { Kunne man forestille sig, at vores faglighed ikke blev mere værd end det eksamenspapir, det står på… { Kunne man forestille sig, at vores børn endte med ikke at blive så sociale og elskværdige endda, og at ”helheden i deres liv” ville forsvinde… { Kunne man forestille sig at tvinge de små ”slet-ikke-altid-parate” 4. klasses børn til at passe på sig selv… { Kunne man forestille sig at fjerne de unges base og tvinge dem væk fra deres nærmiljø… { Kunne man forestille sig, at der slet ikke var noget overskud tilbage… Ja, så kan man da se, hvor tendensen bærer hen.