Retspleje

- Det er heldigvis ikke normalt

Det er ikke hverdagskost i det danske retssystem, at man skal være sigtet i et par år, før ens sag kommer for retten.

Juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet - politiet har indrettet sig efter de politiske signaler og derfor har en dopingsag lavere prioritet i systemet end personfarlig kriminalitet.Arkivfoto: Lars Pauli

Juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet - politiet har indrettet sig efter de politiske signaler og derfor har en dopingsag lavere prioritet i systemet end personfarlig kriminalitet.Arkivfoto: Lars Pauli

- Det er heldigvis ikke helt normalt. Men det er rigtigt, at der er en del sager, der er ganske længe om at blive behandlet - også længere end det er rimeligt, siger professor Lars Bo Langsted fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Dog kan der være gode grunde til, at de sigtede må væbne sig med tålmodighed. - Hvis en sag er omfangsrig og kompliceret, tager det naturligvis lang tid. Det accepterer man også ved Menneskerettighedsdomstolen. Den anden del af forklaringen, om "prioriteringen" er naturligvis også legitim et stykke ad vejen. Det er klart, at man ikke kan prioritere alle sager lige højt, og at der derfor er nogen, der er nødt til at vente på nogle andre. Sager om personfarlig kriminalitet skal prioriteres højest. Det meldte politikerne ud for snart mange år siden, og det har politiet indrettet sig efter, lyder det fra juraprofessoren.