EMNER

Det er her det sner

Udsigten er god, men spillet er for ensformigt

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bobslæden er sjov, når bare bukserne holder (www.kortlink.dk/7dgg).

Spil " Vancouver 2010" OL-spil er flotte at se på - men ensformige at spille. Sådan var det for 30 år siden, da jeg spillede "Winter Games" på Commodore 64, og sådan er det i Vancouver 2010. Spillet rummer 14 discipliner, men de fleste er variationer over samme tema. Her er både alpint skiløb, skihop og freestyle. Hertil kommer snowboard, skøjteløb og bobslæde, mens vi bliver snydt for discipliner som curling og ishockey. Med kun 24 nationer er listen med deltager-lande heller ikke komplet. Vi leder ikke forgæves efter Dannebrog, men glem alt om autentiske navne på sportsudøverne. Til gengæld er de flotte og detaljerede - til mindste skægstub. De bevæger sig også livagtigt, og grafisk er her mange fine detaljer. Som realistiske snesprøjt og dampende ånde. Fornemmelsen af fart er også rigtig god. Du bestemmer selv, om kameraet skal placeres bag sportsudøveren, eller du vil nyde nedturen i første persons perspektiv. Har man højdeskræk, er turen ned ad skihop-rampen et regulært mareridt. Savner sammenhæng Styringen er enkel med et minimum af knapper, og for det meste er kontrollen kvik og smidig. Men vi skånes ikke for den maniske hamren på knapper, som har plaget denne genre siden firserne. Og som alle andre OL-spil opleves Vancouver 2010 som en række kortlivede og usammenhængende sekvenser. Man kan ikke spille en sammenhængende karriere, og de indlagte udfordringer virker påklistrede og formålsløse. Udvalget af baner er ikke imponerende, og når man har været gennem det hele, er der ikke den store motivation for at vende tilbage. Med mindre man da bliver grebet af ønsket om at skære et sekund hist eller lægge en centimeter til pist. Konkurrencemennesker vil også elske muligheden for at dyste på nettet. For vi andre bliver Vinter-OL meget sjovere, når fladskærmen er indstillet på DR HD.