EMNER

Det er ikke altid nok, at der er ildsjæle til

Borgerne i Øster Hornum har rigtig mange gode idéer, men der skal også hjælp til udefra, mener de

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ole Majgaard i den grønne frakke diskuterer et af hjørnerne ved hovedgaden.

ØSTER HORNUM: - Jeg synes, at vi skal gå en tur ned til krydset, og se på trafiksikkerheden. - Vi skal også forbi Katbakken, og Rosenhaven. - Vi skal også se Svanedammen og hovedgade. Skille sig ud Øster Hornum vil gerne skille sig ud fra mængden af landsbyer. Det er det, de er i gang med. Kort over Øster Hornum ligger spredt ud over den blå filt på langbordet på Lokalhistorisk Arkiv i det en hjørne af Øster Hornum Skole. Et dusin borgere er i gang med at fortæller planingeniør Nina Værum fra Grobund i Hobro, hvad de selv ser som byens styrker. Sidst på måneden har Rebild Kommune inviteret til borgermøde i byen forud for den nye kommuneplan, og det har fået borgerne i Øster Hornum til at tænke sig om. - Vi er mange ildsjæle i byen, men vi må også sande, at ildsjæle ikke altid er nok til at klare alting. Der skal også nogle gange være nogle eksperter udefra, der kaster et blik på det, vi laver og kommer med nye indspark, siger Ole Majgaard. Han er engageret borger gennem 20 år og med i Byg og Bo gruppen, som stiller sig selv til rådighed for potentielle nye borgere, der overveje at slå sig ned i byen. Hovedgaden er vigtig Da gruppen har fået overtøjet går turen gennem byen. Byen handelsstandsforening og idrætsforening har sponsoreret Nina Værums besøg. Hun spørger undervejs til de unges muligheder for fritidsaktiviteter, hvem der bruger Rosenhaven, og den lille gruppe, der viser hende rundt, skiftes til at svare, når spørgsmålet angår noget, de ved noget om. Med udsigt til dagligvarebutikken på hovedgaden og gør-det-selv-tanken, standser Nina Værum op. - Det her ser ikke særlig attraktivt ud, konstatere hun. Nina Værum ved noget om planlægning i både stor og lille skala. - Det handler om, at en landsby, der gerne vil være attraktiv for nye medborgere, skal sætte sig på nethinden på de mennesker, der kører igennem, siger Nina Værum. Her er hovedgaden vigtig, fordi det er den, man ser, når man kører igennem en landsby. Ø. Hornum er neutral - Hvis man husker en by, så er det fordi, der er noget, der har gjort indtryk. Landsbymiljø, hyggelige huse, en særlig belægning, torve, beplantning, gadeinventar og lignende. Er der en hyggelig stemning i byen, siger Nina Værum. - Øster Hornum er hverken grim eller slidt. Men det er heller ikke en by, mange husker, når de er kørt igennem, siger hun. Det kan der imidlertid laves om på, og derfor tager Nina Værum billeder og notater på sin vej rundt i byen. Idékatalog på vej Meningen er, at hun efter at have set byen og hørt borgernes ønsker laver en visuel analyse af byen. Byens kendetegn og muligheder skal ridses op, og kombineret med det, borgerne i Øster Hornum selv vil skal det munde ud i en projektbeskrivelse, der kan præsenteres for kommunen, når de kommer forbi 30. januar. - Vi håber, at der kommer noget spændende ud af det, som vi kan arbejde ud fra under mødet med Rebild Kommune, siger Ole Majgaard.