Det er ikke nok at overleve

"Det er ikke nok at overleve". Det er titlen på den særdeles læseværdige erindringsbog

, som den kendte og respekterede chefredaktør for Politiken, Herbert Pundik, udgav i 2005. Forfatteren, der er kendt for sit engagerede og højt respekterede journalistiske arbejde, afslører også i bogen sit indgående kendskab til de muslimske folk og arabisk mentalitet. Fordi det for den unge Pundik ikke var nok at overleve, kæmpede han som frivillig i den israelske hær med livet som indsats mod Israels fjender. Det vækker derfor min forundring, at netop denne mand foreslår, at vi danskere – som en formildende gestus over for muslimerne – ikke blot skal give dem lov til at bygge sig en moské her i landet, men oven i købet skal bekoste dens opførelse. Forslaget er efter min mening et eksempel på dårlig timing. I den øjeblikkelige situation kan forslaget næsten sammenlignes med at give efter for pengeafpresning. Pengeafpressere har det med ikke at stille sig tilfreds. Hidtil har jeg været så naiv at antage, at – ligesom jeg som kristen går i kirke om søndagen for at takke og lovprise Gud, for at blive opbygget i min kristentro og mit fromhedsliv og få hjælp og mod til at leve mit hverdagsliv – så går også den enkelte muslim til fredagsbøn for at høre en udlægning af Allahs ord og få hjælp til at udleve det i hverdagen. Men som der på det seneste er blevet fokuseret på islam og muslimers adfærd her i landet så vel som ude i den muslimske verden, er jeg blevet klar over, at samværene til fredagsbøn i en moské har en ganske anden funktion end at hjælpe muslimerne til at leve et fromt liv. En fredagsbøn er åbenbart tid og sted for, at muslimerne af deres imam bliver belært om, hvordan de mest hadefuldt skal forholde sig til de kristne i deres omgivelser. Det kalder jeg et groft misbrug af et gudshus. Resultatet af imam-belæringen har ikke meget med gudfrygtighed at gøre. Via fjernsynet har vi gang på gang været vidne til, at horder af tilsyneladende sanseløst fanatiske islamister stormer gennem gaderne, tramper på eller afbrænder det danske flag og skråler ukvemsord mod en indbildt modstander, som de slet ikke kender. Mens jeg havde forventet, at en moské er indviet til gudsdyrkelse, synes det guddommelig at være trængt i baggrunden og erstattet med hadske udfald mod alt, der ikke er islam. Det giver mig det indtryk, at islam blot er en had-bevægelse. Derfor må der så sandelig sættes spørgsmålstegn ved behovet for en moské i Danmark. Hvad skal muslimer overhovedet med moskéer? Men med tanke på, at "Det er ikke nok at overleve", kan jeg se, at muslimer i Danmark så vel som overalt i verden – frem for at møde op til fredagsbøn og blive ophidset til had og vold – har langt større behov for steder, hvor de kan blive oplyst om almene menneskelige værdier. Ligesom vi kristne ikke kan nøjes med at gå til gudstjeneste – hvis vi overhovedet gør det – men nødvendigvis, og fordi "det er ikke nok at overleve", må hente kundskab og oplysning ad andre kanaler, må det selvsamme være nødvendigt for muslimer. Derfor vil jeg først foreslå: Drop enhver tanke om at bygge en moské i Danmark. Brug i stedet pengene, brug dem mangefold og alle gode kræfter til at få rejst massevis af folkehøjskoler overalt i den muslimske verden. Som højskolebevægelsen gennem hele sin tid og væsen har givet tusindvis af danskere og mange andre et livsvarigt løft i tilværelsen, så de fik åbnet øjnene for, at "det er ikke nok at overleve", kan det samme blive tilfældet med alverdens muslimer. Oprettelse af folkehøjskoler i muslimske lande vil tillige kunne fungere som en løftestang for oplysning og en påkrævet islamisk reformation. Uafhængig af religion og kultur kan der oprettes folkehøjskoler overalt i verden, naturligvis også i den muslimske. Netop fordi Grundtvigs tanker om unge voksnes dygtiggørelse inden for egen kultur og historie ikke er geografisk eller åndeligt/kulturelt knyttet til hverken Skandinavien eller kristendom, kan højskoletanken omplantes til et hvilket som helst sted på kloden og til en hvilken som helst kultur og religion, blot der gives mennesker mulighed for at samles på demokratisk vis i kulturel og åndelig frihed til under fri udveksling af kundskaber at lære om egen historie, religion og hele kultur. Det er blot et spørgsmål om at få omplantningen sat i gang. Jeg er bekendt med, at der allerede er en velfungerende grundtvigsk folkehøjskole i den nordlige, muslimske del af Ghana. Den har fungeret siden først i 1990'erne.