Det er ikke nok

Vi kan sagtens klare os med Det Nye Testamente, skriver pastor Jens Brun (10.1.). Det er selvfølgelig et synspunkt, J.B. har ret til at have.

Jeg håber bare ikke, at alle hans kolleger har samme synspunkt. De fleste spædbørn, som bliver adopteret, vil, når de bliver ældre, søge at finde tilbage til deres oprindelse, selv om de har det aldrig så godt. Det samme gør sig gældende for os, hvis interesse for kristendommen blev bakt gennem evangeliet om Jesus Kristus. Jørgen Thomsen Skagensvej 385, Jerup