Det er ikke politiet, bare Kanstrup

Som landbetjent handler det om at finde et balancepunkt mellem politimand og privatperson.

PANDRUP:Landbetjenten i Pandrup Kommune har været den samme i 24 år. Politikontoret på Bredgade bærer heller ikke præg af de store ændringer, kun en juledekoration på hjørnet af det tykke træskrivebord, vidner om, at tiden ikke har stået helt stille på kontoret. Bag skrivebordet sidder han så, med Karnovs Lovsamling inden for rækkevidde, landbetjent Georg Kanstrup. Telefonen ringer og han svarer "det Kanstrup". Man kunne forvente, at det ville være mere formelt, men i Pandrup er landbetjenten ikke politiet, men blot Kanstrup. - Jeg hører ofte " at det var godt du kom, vi er jo ikke meget for politiet!". Men hvad er jeg så, spørger jeg og de svarer "du er jo vores egen", fortæller han. Og netop det, at han bliver opfattet som ligesindet, er en styrke og kan bruges i det daglige arbejde, mener landbetjenten. - Selvfølgelig får jeg ikke alt af vide, men mere end en patrulje fra Hjørring ville gøre, siger han. Respekten daler Respekten for uniformen er dalede støt siden Georg Kanstrup forlod politiskolen i København i 1968 og derfor kan det ifølge ham selv, have visse fordele, at mange kender ham fra andet end politiarbejde, fordi han lever og færdes i byen. - I manges øjne er jeg ikke politi, men Kanstrup, siger han. I pressede situationer, er det ikke uniformen, men mennesket bag uniformen folk ser først. Især har han oplevet det i tilfælde, hvor mennesker har været udsat for en forbrydelse. I mange tilfælde vil der efterfølgende være spørgsmål og der er det nemmere at ringe til ham, fordi han allerede kender de involverede og sagen. - I de sager, hvor mennesker er involveret, bruger jeg den tid, der er nødvendig og den personlige kontakt ville jeg ikke have tid til, hvis jeg var ansat ved Aalborg politi, forklarer Georg Kanstrup. Kom fra Hobro Politi Bor og lever her, det gør han sammen med sin hustru Gerda. Bag kontoret i den gamle politigård. Da han overtog tjansen tilbage i december 1980, blev arresten bygget om til en lejlighed med børneværelser. Han kom til Pandrup fra Hobro politi, hvor han var hundefører. Men Hobro var en døgnstation og de skiftende arbejdstider fordret ikke et familieliv, så da chancen bød sig rev han teltpælene op og drog til Pandrup. Den beslutning har han ikke fortrudt. - Jeg syntes det går fint, men det handler om at finde et balancepunkt mellem politiarbejdet og et menneske, som bor og lever her, forklarer han.