Det er kedeligt at arkivere!

Generation Y. Samspillet mellem en tryghedssøgende ældre generation og en flok unge kolleger, der er vant til at få det - næsten - som de vil have det, slår indimellem gnister. Lad folk styre selv, og lad lyst og mere spontanitet drive værket, lyder rådet

Den generation, der nu for alvor er på vej ud på arbejdsmarkedet, har høje forventninger om både forfremmelse, løn og faglige udfordringer. Faktisk forventer næsten syv ud af 10 unge mellem 22 og 29 at gøre lynkarriere - med en bedre løn og et sjovere job end deres ældre kolleger. Og arkivere gider de i hvert fald ikke. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Den generation, der nu for alvor er på vej ud på arbejdsmarkedet, har høje forventninger om både forfremmelse, løn og faglige udfordringer. Faktisk forventer næsten syv ud af 10 unge mellem 22 og 29 at gøre lynkarriere - med en bedre løn og et sjovere job end deres ældre kolleger. Og arkivere gider de i hvert fald ikke. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

De er unge, de er kræsne - og så gider de ikke arkivere. Fakta og fordomme om den forkælede generation, der er født i 1980'erne og hverken har oplevet smalhals, ungdomsarbejdsløshed eller en tid, hvor der ikke var frit valg på alle uddannelseshylder, slår gerne ud i fuldt flor, når forældre- og bedsteforældregenerationen tørner sammen med afkommet. Ikke mindst på arbejdspladsen. - Da jeg forklarede vores nye kontorelev, hvordan vi arkiverer her, sagde hun, at det havde hun ikke lyst til. Og da jeg forklarede hende det igen, sagde hun, at jeg vist ikke havde forstået hende rigtigt: Hun syntes, det var kedeligt at arkivere, lyder klagesangen fra en offentlig leder, der på et ledermøde bad om inspiration til et frugtbart samarbejde med en generation, der forekommer i hvert fald deres ældre kolleger meget forvænt. Også LO's ugebrev A4 dokumenterede sidste år i en undersøgelse, at den generation, der nu for alvor er på vej ud på arbejdsmarkedet - finanskrise eller ej - har høje forventninger om både forfremmelse, løn og faglige udfordringer. Faktisk forventer næsten syv ud af 10 unge mellem 22 og 29 at gøre lynkarriere - med en bedre løn og et sjovere job end deres ældre kolleger. - Samspillet mellem unge og ældre er en stor udfordring på mange af de arbejdspladser, jeg er i kontakt med. Mange ældre synes, at de unge må rette ind - og de unge fatter ikke hvorfor. Når jeg drøfter det med medarbejdere og ledere, deler løsningen sig i "lad dog de unge arbejde sammen i selvstyrende teams, hvis det virkelig er det, de vil", eller man drøfter, om de ældre kan fungere som mentorer eller pædagogens forlængede arm i forhold til de unge, siger Anne-Marie Dahl, der er indehaver af firmaet Futuria, som arbejder med scenarier for fremtiden. Alt er muligt - næsten I sit arbejde med virksomhederne om den måde, de skal indrette sig på fremover, støder hun gang på gang på kolleger og ledere, der ikke aner, hvad de skal stille op med en generation - ofte kaldet Generation Y - der tydeligvis ikke motiveres af det samme, som de selv i sin tid gjorde. - For mange i forældregenerationen handlede det om at få en god læreplads eller en god uddannelse med adgang til et vellønnet job med en forudseelig karrieremulighed. Tryghed og sikkerhed i ansættelsen var i fokus. Det er kendetegnende for dem, der var unge i 1970-80'erne, at de er opvokset i en tid med høj arbejdsløshed og oliekriser og derfor generelt er mere bekymrede og måske derfor mere tryghedssøgende i forhold til jobs. - I modsætning til den generation er de unge i dag vokset op med et fuldt Fætter BR-katalog i ryggen og ved knap, hvad ordene krise og arbejdsløshed betyder. De er opvokset i en stærk individualistisk tid, hvor alt er mulig og tilladt. Hvor far og mor har klappet af deres ønskebørn, der er blevet "curlet" af velmenende pædagoger, som interesserer sig for det enkelte barns potentiale, siger Anne-Marie Dahl. Hun beskriver i generelle træk den generation, der i dag er ved at uddanne sig og gå ud på arbejdsmarkedet, som en generation, der i modsætning til deres forældre ikke nødvendigvis motiveres af tryghed, løn og udsigten til et guldur som tak for 25-års tro tjeneste. - Tidligere skulle man finde sin plads i samfundet, virksomheden, familien og boligområdet. I dag skal man finde sig selv i et rigt overflodssamfund, hvor "everything goes", og alle normer og retningslinjer er væk eller flydende. Fra at man ikke måtte skabe sig, skal man nu evne at skabe sig selv. Det handler om at realisere sit eget unikke potentiale, komme i centrum, være på scenen, blive mødt i øjenhøjde og bruge arbejdet som et led i opbygning af en interessant identitet. Unge i dag spørger ikke bare forsigtigt, "hvad kan jeg blive?" Men "hvem kan jeg blive?" Arbejdet er en del af et identitetsprojekt, siger Anne-Marie Dahl. Topmotiverede Hvis generationerne skal blive bedre til at samarbejde, er virksomhederne nødt til at forholde sig til, at motivation er individuel og til dels betinget af den tid, man er vokset op i, mener Anne-Marie Dahl. Uden at lade fordommene styre alting. Unge i dag har nemlig masser af byde på, når det handler om at yde en god indsats. - Jeg hører fra mange steder, at de unge er kræsne, men også topmotiverede og tændte, når det gælder opgaver, de selv kan definere og præge. Til gengæld er det "turn off", hvis en autoritetsperson beder dem om at feje eller arkivere. Eller rette ind i arbejdsrutinens normer. Man er nok nødt til at geare sin arbejdsplads til at motivere de unge på nye måder, der drevet af øjenhøjde, lystmotivering og mere spontan arbejdstilrettelæggelse. Robotterne vil frem over tage en del af rutinearbejde - vi har allerede outsourcet en del af det til andre lande - og så skal man nok i højere grad lade folk styre det selv, siger Anne-Marie Dahl og fortæller om sin store datters job som posepige i Føtex. Her var alle pigerne på "poseholdet" ansvarlige for hver deres vagt, men det var helt i orden at udlicitere den til en anden, der havde tid og lyst den dag. - Pigerne sms'ede til hinanden om vagterne, for teknologien har jo gjort mere spontan organisering mulig. Jeg tror godt, man kan bruge nogle af de samme tanker på mange andre arbejdspladser. Under alle omstændigheder, så er den enkelte arbejdsplads nødt til at forholde sig til, at verden forandrer sig, hvis de skal rekruttere og fastholde de unge. Og samtidig få de ældre til at blive længere på jobbet, siger Anne-Marie Dahl og minder om, at man næppe når ret langt med bare at kalde sine unge kolleger forkælede og kræsne. - Sagen er, at unge sagtens kan tillade sig at være kræsne i dag - medmindre altså finanskrisen ender i en meget langvarig recession. Vi andre bliver mere og mere gråhårede, og vi har ikke gidet tage os sammen til at føde børn nok til arbejdsmarkedet, siger Anne-Marie Dahl, som dog også peger på, at der er unge, som har et helt urealistisk billede af sig selv og egne evner. Urealistiske drømme - Nogle kan naturligvis vælge mere end andre, og de knap så snu er jo også vokset op i samme tidsånd og forventer, at "scenen er min". Skolevejledere kan fortælle om unge, som hverken er særlig snu eller smarte, men som forventer at blive skuespillere, studieværter eller piloter. Den slags drømmebilleder kan det være svært at støbe om til et mere jordnært job, siger Anne-Marie Dahl, der peger på, at unge ofte er dygtige til at håndtere forandringer og uforudselighed. - De er bedre til at zappe ind og ud på projekter med nye folk, og det betyder noget på fremtidens arbejdsmarkedet, som sikkert bliver mere løsagtigt og uden faste pladser. Den slags er svært at kapere for den mere tryghedssøgende og rutine- og traditionsbundne forældregeneration, siger Anne-Marie Dahl, der advarer mod at pakke ungdommen ind i alt for mange fordomme om deres overfladiskhed. For måske er de sociale kompetencer, f.eks. de 300 venner på Facebook og de spontane fester, som kan synes flygtigt og uægte for forældregenerationen, en træning i lynsnart at indgå i nye sociale og arbejdsmæssige fællesskaber. Også på jobbet. Og den evne er bestemt ikke til at kimse af.