Stofmisbrug

Det er med kunst som med narkotika

- Når man først er begyndt, kan man ikke holde op igen, siger modtageren af årets kulturpris i Arden Jørgen Skov Andersen

ARDEN:Der er kunst her der og alle vegne. For Jørgen Skov Andersen har det med kunst, som en narkoman har det med narkotika. Når man først er begyndt, er det ikke til at holde op igen. - Mens børnene var små tilbage i 1970'erne lejede vi ofte sommerhus i Nordsjælland. På dage med dårligt vejr besøgte vi byens kunstmuseer og andre kulturelle steder, fortæller Jørgen Skov Andersen. I begyndelsen var det indrammede plakater, der prægede væggene i familiens hus i Arden, men igennem sit revisionsfirma, hvor hans hustru siden 1963 Birthe også har arbejdet, fik Jørgen Skov Andersen, via en klient på Fyn, mulighed for at købe en serie malerier af maleren Corneille. Havfruen hedder serien, der blev den første blandt mange erhvervelser. - Jeg slog til, og siden er det gået slag i slag, for i forbindelse med købet af Havfruen kom vi i kontakt med en galleriejer på Fyn, fortæller Jørgen Skov Andersen. Kunst er uforklarligt Siden er netværket udbygget med blandt andre Galleri Wolfsen i Aalborg, og da Galleri Bram åbnede dørene i Arden i 1984,har Jørgen Skov Andersen og hans hustru Birthe haft tæt kontakt med galleriejer Anna Uzarska. - Kunst er ikke til at forklare. Folk må selv danne sig et indtryk af, hvad det er de ser, siger Jørgen Skov Andersen, der selv holder af det abstrakte og farverige, hvilket billederne på væggene rundt omkring i huset bekræfter. - Der skjuler sig meget i et billede. For mig er god kunst noget, jeg aldrig bliver færdig med at se på, lyder forklaringen på Jørgen Skov Andersens fascination af kunst. Kunst der efterhånden fylder godt op i stuerne. - Det er ikke som en investering. Vi kan simpelthen bare ikke lade være med at købe kunst, siger Jørgen Skov Andersen, der efter at børnene er flyttet hjemmefra har fået mulighed for at kombinere rejsetrangen med interessen for kunst og kultur. - Jeg er meget imponeret over kunstsamlingen i Sankt Petersborg, fortæller Jørgen Skov Andersen, men også kunstmuseerne i Tel Aviv og Kairo og de arkæologiske udgravninger og klippebyer i Petra i Jordan har haft besøg. Arkæologi og historie er nemlig, sammen med kriminalromaner, noget af det den sparsomme fritid er blevet brugt til gennem årene. Cirkusblod i årerne Familien kom til Arden i 1975, og med det samme blev Jørgen Skov Andersen involveret i frivilligt bestyrelsesarbejde i byen. Byen manglede en ridehal, og som revisor blev Jørgens Skov Andersen spurgt, om han ville være med til at få rejst en hal. - Mine evner som revisor var da et lille bidrag, så det gjorde jeg gerne, siger Jørgen Skov Andersen, der også har haft en finger med i spillet, da Cirkusmuseet i Rold først renoverede og senere byggede til. Det var lidt af en tilfældighed, at Jørgen Skov Andersen kom med i bestyrelsen, men i blodet er han forbundet til cirkus. - Min bedstefar var kunstcyklist og cirkuskunstner. Han har rejst i det meste af Europa, og optrådt med blandt andre et nummer på slap line, der er meget svært i forhold til den spændte line, forklarer Jørgen Skov Andersen om anernes cirkusliv. Ildsjælsbestyrelser Jørgen Skov Andersen er ikke typen, der flyver op af stolen over de mindste ting, men hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, så lader temperamentet sig ikke skjule. - Jeg sætter ærlighed og troværdighed højt. Jeg lever efter det gode gamle jyske motto, et ord er et ord. Sådan er jeg, og sådan har jeg det bedst, forklarer Jørgen Skov Andersen, der heller ikke gider bruge tiden i sine bestyrelsesstole på at sidde og snakke og snakke. - Det skal være bestyrelser med ildsjæle, der vil noget. Ellers har det ikke min interesse, uddyber manden, der sidder i bestyrelsen for ridehuset, Cirkusmuseet, Arden Kunstfond og kunstforeningen Brama med tilknytning til Galleri Bram. - Så længe helbredet holder, ser jeg ingen grund til at holde op, siger Jørgen Skov Andersen. Otium i sommerhuset Efter mange år, hvor arbejdet med revisionsfirmaet har begrænset mulighederne for at tage hjemmefra, har dørene nu åbnet sig. I efteråret 2003 gik Jørgen Skov Andersen i en alder af 63 år på pension. - Vi har købt et sommerhus mellem Hals og Hou. Der glæder vi os til at være, og gå lange ture i naturen eller sidde med en god bog, siger Jørgen Skov Andersen. - Vi vil også gerne sælge huset og bygge et nyt, der er lidt mindre, fortsætter han. Og der er meget plads i villaen, men prisen skal være rigtig, ellers bliver de boende. - Hvis vi ikke får den rigtige pris, græder vi ingen tårer, siger Jørgen Skov Andersen. - Her er så dejlig meget plads på væggene.