- Det er noget skidt

Jesper Ramsing
Anders Toft Høj er ked af, at der nu bliver sparet på børnehaven, hvor sønnerne Malte og Magnus går. Men han har samtidig forståelse for politikernes beslutning.
EMNER 1. oktober 2008 06:00

BRØNDERSLEV: Nedskæringer på børnepasningsområdet er - ikke overraskende - ikke noget, der bliver taget særligt godt imod blandt forældrene. NORDJYSKE spurgte forældre med børn i Børnehaven Lærkereden, hvad de synes om, at politikerne har valgt at spare på kerneområderne. - Det er jo noget skidt, og jeg mener grundlæggende, at der bliver ofret for få penge på vores børn. Og jeg kan da godt frygte, at det kommer til at betyde, at der ikke bliver råd til nogle af de ekstra ting, som f.eks. ture ud af huset, siger Anders Toft Høj, der lige har hente sine tvillingesønner, Malte og Magnus i børnehaven. - Men jeg har samtidig også en forståelse for, hvorfor politikerne gør det. Det har været en svær opgave for dem, og meget af ansvaret ligger nok også hos regeringen. Men jeg synes, at kommunen skal lade være med at reklamere med at gøre noget ekstra for børnefamilierne. For vi har altså ikke mere at tilbyde end andre steder, siger han. Og det er Janne Christensen enig i. Hun er mor til Oliver, der også går i Lærkereden. Og hun kan slet ikke forstå, hvordan man kan skære i normeringen på børnepasningsområdet. - Det er meget skidt. Det er ikke stedet, de skal spare. Børnene er jo vores fremtid Jeg mener ikke, at der kan skæres mere i personalet. Der er jo kun to pædagoger til 21 børn, siger hun. - Og hvis det betyder, at der bliver skåret i åbningstiden, så kan det da også give problemer for mange, tilføjer hun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...